Vinton Cerf

Vinton Cerf opfattes af mange som Internettets fader. Han udviklede i årene fra 1968 og fremefter de
grundlæggede protokoller og teknologier, der fungerer som basis for dagens Internet, bl.a. de basale
TCP/IP protokoller. Cerf forestod arbejdet med at udstikke rammerne for nettet, og havde afgørende
indflydelse på nettets opbyggelse helt frem til 80'erne. Han fungerede indtil for nylig som præsident
for Internet Society, en sammenslutning af frivillige der sætter pejlemærker for nettets fremtidige
udvikling. Ildsjælen Cerf arbejder lige nu for den amerikanske telekommunikationsgigant MCI, hvor
han leder udviklingsafdelingen for datanetværk. Cerf sidder i talrige arbejdsgrupper og fungerer som
rådgiver for den amerikanske regering, der med initiativet 'Next Generation Internet' arbejder på at
revolutionere nettet. I et kvart århundrede har Vinton Cerf sat sit præg på nettet - og står det til ham,
vil han fortsætte med at gøre det ind i det næste årtusinde.


Et selvportræt kan læses på denne adresse,
og en kort biografi findes her.






Interview



ComON: Vinton, du udviklede Internettets grundsten, protokollen TCP/IP, tilbage i 1973. Hvilket potentiale så
du for det netværk, der dengang hed Arpanet? Havde du overhovedet en ide om, hvor stort det
engang ville blive?




Cerf: Slet ikke! Vi havde overhovedet ikke en forestilling om, hvad Internet engang skulle udvikle sig til.
Jeg troede aldrig, at det eksperimenterelle Internet ville blive større end 128 netværk. Problemet er, at
eksperimentet aldrig sluttede og til sidst voksede til at blive dagens Internet. Jeg fokuserede
oprindeligt på dets funktionalitet, specielt at det skulle fungere i meget vanskelige omgivelser. I dag
består Internet af flere end 200.000 netværk, der forbinder i overkanten af 18 millioner computere -
faktisk har nettets størrelse oplevet en årlig fordobling de sidste otte år. Som medlem og tidligere
præsident for Internet Society arbejder jeg hen mod global netadgang, og håber at bringe klodens
befolkning sammen som en udvidet familie i cyberspace. Det er mit mål.


ComON: Men når du ser tilbage på udviklingen, hvad ville du have gjort anderledes med den viden du har i
dag? Hvis du kunne genopbygge nettet fra bunden, hvilke ændringer ville du så foretage?


Cerf: Jeg ville gøre mere ud af sikkerheden. Nutidens debat omkring kryptering viser helt klart, at det
er et område der behøver store forbedringer. Men, hvis du spørger hvorfor jeg ikke gjorde mere ud af
dette punkt, så må du forstå tidens tenor. Internet blev født midt under den Kolde Krig, og specielt
under Vietnam-krigen, en tid med helt usædvanlige sociale konflikter i U.S.A., ikke mindst på
universiteterne. At forske i hvilken som helst form for militærteknologi på et universitet i den tid ville
have skabt betydelig uro, og, i nogle tilfælde, forfærdelig vold. Der var et meget stort behov for at
være diskret.


ComON: Internet må have et større potentiale end det, der udnyttes i dag. Hvor vil vi se det næste store digitale
landskred?



Cerf: Vi træder lige nu ind i den trejde bølge af netværk. Den første bølge fokuserede på at forbinde
computere. Den anden, illustreret af World Wide Web, drejede sig om at forbinde os med
informationer. Den tredje bølge består af at forbinde forretningsgange med hinanden. Den vil sætte
gang i relationer mellem virksomheder og vil forme et fundament for gruppearbejde og
-kommunikation på nettet. I året 2005 findes Internet-forbundne lyspærer (eller måske
lyspære-kontakter). Sæt en lille chip ind i kontaktens fod, og den vil, når du skruer pæren i, snakke
med lysknappen gennem Internet-protokoller. Og den vil, selvfølgelig, sikkert også snakke med
hjemmecomputeren og andre installationer, så de alle kan arbejde sammen og effektivt hjælpe
hinanden.




ComON: Ikke alle er lige optimistiske når det gælder Internet. Nogle advarer om, at nettet snart vil opleve en
større nedbrud. Er det en realistisk risiko?


Cerf: Altså, de folk der spår at Internet vil bryde sammen - specielt Bob Metcalfe, der opfandt Ethernet -
har fat i noget, når de forudser at systemet kan bryde sammen. Jeg er nu ikke sikker på, at vi
nogensinde vil opleve noget så katastrofalt, men vi har allerede set nogle eksempler på nedbrud og
adgangsproblemer, f.eks. hos America Online. Internet fungerer indtil videre, også selvom der har
været store problemer med at få datapakkerne over nettet. Alligevel, der venter en masse arbejde for
at øge nettets modstandskraft.



ComON: Men hastigheden er et alvorligt problem - man kan nogle gange nærmest give hånden til hvert enkelt
bit, der vandrer gennem kablerne. Findes der en løsning?



Cerf: Jeg prøver at minde folk om, at der findes mange forskellige kilder til forsinkelserne. Grundig
analysering er nødvendig, før man kan finde løsningen på de helt forståelige klager. Nogle gange
sidder flaskehalsen i telefonlinien eller nettets forbindelser. Men oftest er serveren simpelthen
overbelastet. Rigtige forstoppelser kan føre til tab af datapakker og transmissionsproblemer, hvilket
igen kan føre til endnu større datatab, som kraftig reducerer den mængde informationer der strømmer
igennem. Nogle løsningsmuligheder kan være installationen af højhastigheds fiberkabler, hurtigere
routere og, når det drejer sig om flaskehalse, brugen af teknologien CIDR (Classless Inter-Domain
Routing). Når vi taler om lyd og video skal du huske, at Internet slet ikke er konstrueret til at klare
direkte strømme af informationer som f.eks. radioprogrammer. Der kræves massive ændringer, hvis
man skal kunne håndtere den slags transmissioner bedre. Jeg tror nu alligevel, at vi før eller senere
får adgang til lyd og film over nettet, der har samme eller bedre kvalitet end de almindelige
sendeteknologier.



ComON: Internet ses normalt som et brugerdemokratisk Pull-medie. Alligevel peger den nyeste udvikling hen
mod automatisk levering af informationer, også kaldet Push, som vi kender det fra de mere
traditionelle medier. Er det nettets fremtid, eller sofakartoflernes hævn?



Cerf: Her står vi, ikke engang fem år efter det brede gennembrud af World Wide Web, og vi snakker
allerede om browsernes død! Fantastisk! Push-medier, selvom de er fascinerende, befinder sig stadig
på et meget simpelt plan. De har helt sikkert potentialet til at erstatte de nuværende metaforer som at
'bore' eller 'trække' informationer. Ligesom World Wide Web har taget over fra Usenet, Gopher og
Wais. Men det er værd at bemærke at de nye tjenester gror og udvikler sig, men ikke helt med den
samme hastighed som World Wide Web. De får måske den samme udviklingskurve som resten af
nettet. Nye teknologier finder nicher, ofte i samarbejde med ældre, og erstatter dem på et tidspunkt.
Jeg tror at 'Push' kun bliver en af mange måder at få adgang til informationer gennem Internet. En
ting kan jeg sige, efter at have set de nyeste Push-teknologier; vi får brug for mere båndbredde og
hurtigere transmission af informationer end nogensinde før, hvis vi skal kunne imødekomme de krav,
som medierne stiller til nettets infrastruktur. Jeg glæder mig til at tage fat på dette arbejde.




ComON: Hvad mener du om de nye NC'er, netværks-computerne? Har de overhovedet en fremtid, når man nu
ser på de høje udgifter til telekommunikation? At hente sine programmer over telefonnettet er jo ikke
nogen billig ting.



Cerf: Det er vigtigt at påpege, at den netforbunde computer slet ikke er nogen ny ide. X-terminalet er
et tidligt eksempel. Jeg kan ikke se NC'er erstatte PC'erne. Der er tale om en prototype på et apparat
med Internet-funktionalitet. NC'er kunne være nyttige i situationer hvor begrænsede funktioner og
hurtig adgang er ønskede, eksempelvis. Ingen ønsker nok at vente indtil Windows 95 er bootet op før
de kan foretage et telefonopkald.




ComON: Mange mener, at nettet mere og mere muterer til et lukket miljø. Intranet og Extranet er jo lukkede
dele af nettet, virtuelle fællesskaber kan kun besøges af deres medlemmer, og mange blade og
informationstjenester er kun åbne for betalende eller registrede brugere. Er det positivt eller negativt?




Cerf: Helt klart en god ting. Det betyder at firmaerne udvikler spændende indhold, og at de samtidig
tjener penge på nettet. Når folk tjener penge på nettet skabes en solid basis for kontinuerlig udvikling
af infrastrukturen, hvilket er gode nyheder for alle. Jeg tror ikke at eksistensen af steder, der kun er
tilgængelige for medlemmer, nødvendigvis er en dårlig ting - når bare Internet stadig er til rådighed
for de folk, der ønsker at dele gratis informationer med resten af verden. Lige nu kan vi iagtage en
eksplosiv vækst i erhvervslivets brug af nettet. Det tager p.t. den form, at de bygger Intranet i håbet
om at det kan forbedre deres effektivitet. Men firmaerne vil opdage, at det ikke er muligt uden
samarbejde med partnere udenfor firmaet. Sidst skal det siges, at den individuelle netsurfer altid vil
have sin plads på Internet. En af de virkelig vidunderlige ting, når det gælder nettet, er at det har
åbnet mange nye og spændende muligheder for individuelle brugere. Der vil altid være steder for alle
brugere, både de lidenskabelige og de mere afslappede. Fri distribution af informationer over nettet
vil altid finde sted, men vil blive akkompagnieret af betalt indhold (reklamer, abonnementer,
mikro-betaling).

ComON: Du støtter det amerikanske regeringsprojekt Next Generation Internet. Hvilke konsekvenser kan det
tænkes at få for privatbrugeren?




Cerf: Jeg sidder i præsidentens rådgivende komite, der skal udarbejde retningslinier for
administrationens bestræbelser på at accelerere udviklingen og overtage nye teknologier. Mest
spændende er det, at vi faktisk udlever det vi prædiker; vi holder virtuelle møder over nettet og
udveksler ideer og dokumenter, mens vi er spredt over et stort geografisk område. Next Generation
Internet skal føre forskningssamfundet frem mod nye højhastigheds teknologier, samt applikationer
der kan udnytte den forøgede hastighed. Jeg regner med, at vi snart ser nogen meget spændende
eksempler indenfor sundhedssystemet.


ComON: U.S.A. kan nok betegnes som den primære "Internet-nation". Hvorfor halter Europa som helhed
bagefter?


Cerf: Jo, det kan virke som om Europa er et eller to skridt bagefter. Nogle herovre har faktisk beskæftiget
sig med problemet, specielt Intel's direktør Andy Grove, der på den sidste konference i Davos sagde,
at hvis Europa ikke begyndte at omfavne Internet, ville det medføre alvorlige økonomiske problemer.
Jeg er enig med Andy i, at Europa skal indhente forspringet hurtigt, og de nyeste tal peger da også
mod, at dette er ved at ske. Når jeg får spørgsmål som dette kan jeg ikke lade være med at tænke på,
at nettets udvikling nogle gange opfattes som et væddeløb. At sige, at U.S.A. er langt fremme, er
måske at fokusere på de forkerte ting. Husk på Metcalfe's lov, der siger at et netværks værdi er lig
med antallet af brugere. Altså, jo flere mennesker der kobler sig på nettet, jo større bliver værdien for
de nuværende brugere. Med andre ord, alle vinder. Det er min opfattelse, at det europæiske
fællesskab for en stund bevægede sig på et sidespor med udviklingen af OSI protokollerne, men
siden 1994 har accelereret brugen af Internet.


Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Forward Deployed AI Engineer

    Københavnsområdet

    Spillehallen.dk ApS

    Systemadministrator til Spillehallen.dk

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Head of Data Engineering & AI

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    It-løsninger | København

    Data & Analytics Day 2026

    Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

    Andre events | København

    People Tech 2026 - København

    Få indsigt i automatisering, data og AI i HR. Lær hvor HR og IT mødes, hvad der kan skaleres, og hvor ansvar og grænser går. Tilmeld dig og styrk samspillet mellem mennesker og teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job