Studie: Computere kan gøre børn dummere

Det kan have de helt modsatte effekter at dele computere ud til folkeskolebørn.

Artikel top billede

Computere og digitalisering bliver ofte fremhævet som universelle vidundermidler til alt mellem himmel og jord. Men når det kommer til undervisning af vores mindste borgere, så er computeren ikke svaret på alle spørgsmål.

Faktisk kan computeren være med til at øge de sociale skel i samfundet. Det mener to amerikanske forskere at have analyseret sig frem til.

Jacob Vigdor og Helen Ladd fra Duke University har kigget nærmere på data fra 150.000 børn i perioden 2000-2005. Børnenes karakterer er blevet holdt op i mod det tidspunkt, hvor deres forældre har fået en computer i hjemmet, og hvilke bredbåndsforbindelser, der har været tilgængelige i området. Med de oplysninger på notesblokken er forskerne kommet frem til nogle overraskende observationer.

For eksempel at de områder, der hurtigst har fået bredbånd og hjemmecomputere, også er de områder hvor karaktererne i engelsk og matematik er faldet mest.

”Og vores resultater antyder også, at man risikerer at forværre børnenes resultater i matematik og læsning ved give alle børn fri adgang til bredbånd og computere - snarere end at forbedre resultaterne,” står der i rapporten.

Den konklusion bygger blandt andet på, at børn i de mindre bemidlede familier ofte vil bruge computeren til spil eller andet tidsfordriv, fordi deres forældre ikke er i stand til at hjælpe dem med at bruge redskaberne konstruktivt i undervisningen. Derfor mener forskerne, at computeradgangen reelt kan gøre de i forvejen udsatte børn dårligere stillet.
Den amerikanske undersøgelses formål var at klarlægge, om man kunne udligne indlærings-forskellene i rige og fattige familier ved at dele gratis computere ud.

I Danmark har regeringen på det seneste forsøgt at sætte ord på fremtidens krav til rammerne i folkeskolerne. I anbefalingerne fra Skolens Rejsehold lyder det stålfast: ”Alle elever skal råde over en bærbar computer.”

Vi ville gerne have bragt det danske rejseholds mening om de amerikanske konklusioner, men havde ikke held til at få en kommentar før deadline.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse