Symbian får EU-tilskud

Symbian-folk klapper i hænderne over milliontilskud.

Artikel top billede

Android, iOS, Windows Phone. Mobilsystemer næsten alle som en født i Amerika. Med undtagelse af ét.

Nu har EU besluttet sig for at poste 11 millioner euro - svarende til 82 millioner kroner - i udviklingen af næste generation af finske Nokias styresystem Symbian.

Det fortæller en begejstret teknologichef hos Symbian Foundation, Richard Collins, i et blogindlæg.

"Vi og konsortiet er meget spændte omkring denne mulighed for at være spydspids på den næste generation i Symbian, og vi er meget begejstrede over, at EU har besluttet at investere i Symbian-platformens fremtid og dets globale økosystem," skriver Richard Collins.

Nokia købte for to år siden det britiske Symbian Software Limited og gjorde styresystemet til et gratis, open source-system, hvor Symbian Foundation fungerer som evangelist-organisation.

Udover Symbian bruger Nokia også også kræfter på operativsystemet Maemo og tablet- og smartphone-operativsystemet Meego. De to systemer er ligesom Android baseret på Linux-kode. N8 bliver efter sigende den sidste store smartphone-model med Symbian.

Konsortiet, der modtager EU-pengene, hedder SYMBEOSE, der er en forkortelse for “Symbian - the Embedded Operating System for Europe." Symbian Foundation leder forskningen, og en række andre europæiske teknologiorganisationer er også med. EU bidrager med halvdelen af pengene til projektet, mens partnerne må give den anden halvdel.

Et af formålene er at optimere Symbian strømeffektivitet - hvilket i forvejen er markedsledende, hævder Richard Collins. Derudover skal projektet berede Symbian på cloudteknologier og gøre det i stand til at inkludere nye typer hardware i smartphones.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job