IT i fremtidens undervisning

Er fysisk tilstedeværelse overhovedet nødvendigt i fremtidens undervisning? Spørger man nogle steder på universiteter i Australien er svaret nej. Som eksempel udbyder et af de helt nye universiteter i Australien - University of Sunshine Coast - deres MBA on-line. Det betyder, at de studerende kan "følge undervisningen" helt uafhængig af tid og sted. Al undervisning foregår over nettet. Her ligger studieplaner, artikler, cases, hyperlinks til litteratur og virksomhedsbeskrivelser samt programmer til selvtest alt sammen på nettet. Selv eksamen foregår remote.


På andre universiteter, hvor undervisere i mange år har leveret traditionel undervisning, har man her valgt en anden løsning. Man har oprettet en ny stilling som educational designers. Deres opgave er i samarbejde med den enkelte universitetslærer at lægge dennes undervisning over på nettet. Man har på de universiteter den holdning, at den enkelte lærer er god til de faglige indhold i undervisningen og ikke nødvendigvis behøver at beskæftige sig med stoffets transformation til nettet. Det tager educational designerens (ED) sig af.


Hvad siger de studerende? Der er endnu ikke gennemført systematiske studenterevalueringer af uddannelserne. En åbenlys fordel for de studerende er imidlertid, at de kan tage uddannelse under en udstationering i udlandet, ombord på et skib eller i en militærforlægning fjernt fra universitetet.


Vil on-line undervisning i den beskrevne form vinde indpas i Danmark? Næppe i større udstrækning (i en overskuelig fremtid). Det skyldes en række forhold. Danmark er begrænset i sin udstrækning. Der er aldrig langt til et uddannelsessted. De studerende formodes at ønske et fysisk studiemiljø sammen med andre studerende. Lærere vil ønske den faglige dialog med flere studerende og der er ikke incitamenter til at lægge undervisningen op on-line. En vis (stor) konservatisme kan man heller ikke se bort fra. Endelig er spørgsmålet tillige, hvilke fag og på hvilket niveau on-line undervisning er velegnet. Umiddelbart er basale, how-to-do fag mere velegnede end perspektiverende og problematiserende fag for on-line.


Der er imidlertid næppe tvivl om, at nettet kommer til at spille en betydelig mere fremtrædende rolle i undervisning på alle niveauer i universitetssystemet og andre steder i fremtiden. Andre universiteter i Australien bekender sig til tankerne i "learning space", hvor anvendelse af nettet er et supplement til den traditionelle undervisning med tilstedeværelse af de studerende. På nettet finder de studerende forelæsningsplaner, litteratur, multimedie-cases samt et forum for klassediskussion.

De studerende lægger f.eks. der præsentation af en casebesvarelse på nettet til kommentering for andre studerende og læreren. Denne kan tillige give karakter for deltagelse ud fra hvor mange indlæg og af hvilken kvalitet, den enkelte studerende bidrager med over nettet. I min vurdering er vi i dag på universiteterne alt for bundet af den traditionelle undervisning. Der er store muligheder for større anvendelse af nettet, som beskrevet i tankerne bag "learning space". Det bliver imidlertid som supplement til - og et væsentligt sådant - i modsætning til erstatning for den traditionelle undervisning. Der henstår imidlertid en betydelig personaleudviklingsopgave på universiteterne for at opnå disse intensioner.


Af lektor Peter Neergaard, fagrådet for systemudvikling

Dansk Dataforening


(Informationerne er indsamlet under et besøg på syv universiteter i Australien i oktober 99)

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S