Krig har altid været knyttet til teknologisk udvikling. Den aktuelle konflikt i Irak er ingen undtagelse. Krigens elektroniske købmænd er firmaer som Silicon Graphics og Nvidia, der leverer den teknologi, som skal sikre den amerikanske overmagt i ørkenkrigen. Den højteknologiske krig i Irak og terrorfrygten på hjemmefronten har vakt store forhåbninger hos de kriseramte amerikanske IT-leverandører.
Bush-regeringen pumpede sidste år 60 milliarder dollar i teknologibranchens kasser. Alene det nyoprettede Department of Homeland Security er udstyret med et budget på 37 milliarder dollar. Sidste år modtog ministeriet titusindvis af investeringsforslag - også fra sværvægtere som IBM, Oracle, MicroStrategy eller Xerox.
Teknologi-giganter som Microsoft og American Managements Systems har ligefrem oprettet specielle afdelinger for »hjemlands-sikkerhed«, som skal slå mønt på terrorfrygten i befolkningen.
»Forventninger er meget høje, og talrige eksempler viser, at den anspændte politiske situation og terrorfrygten kan være gavnlig for IT-firmaerne. Men kun nogle få områder vil profitere på langt sigt,« siger teknologianalytiker Tim Quillin og maner dermed til besindighed.
Grafikchips til kampfly
Et af de områder der spås det største potentiale er den grafiske visualisering af slagmarken. Silicon Graphics (SGI) i Mountain View henter i dag 35 pct. af sin omsætning gennem sikkerheds- og forsvarsrelaterede produkter - 15 pct. mere end sidste år.
Den største kunde er det amerikanske Forsvarsministerium. SGI-talsmand Greg Slabodkin fortæller at man oplever stor efterspørgsel efter »Urban Warfare Visualisation Technology« til træning af bykamp.
Grafikkort-firmaet Nvidia fra Santa Clara leverer sammen med partneren Quantum 3D højteknologiske digitale cockpitinstrumenter til Apache-helikoptere, F22-kampfly og M1-Abrams-kampvogne. Det er et helt nyt forretningsområde for Nvidia, som især er kendt for sine 3D-grafikchips til hjemme-pc'er.
En anden mindre kendt krigsprofitør er logistikfirmaet Savi Technology i Sunnyvale, som i februar sikrede sig en militær-kontrakt på 90 millioner dollar. Savi har udviklet et logistik-system, som skal bruges til at koordinere transporten af forsyninger til Golfen.
Fredsbevægelsens højborg
Fælles for alle de ovennævnte firmaer er, at de ligger i den amerikanske IT-industris hjerteland i San Francisco Bay Area - men det er også her, at fredsbevægelsen har sin oprindelse. Fredsbevægelsens højborg er altså samtidig storleverandør af teknologi til den amerikanske krigsmaskine. De samme unge IT-folk, som tilbringer dagen med at udvikle ny teknologi til militæret, møder man om aftenen til fredsdemonstrationer i San Franciscos gader med »No oil for blood« bannere.
Flere end 900 Bay Area-firmaer forsynede i 2002 det amerikanske militær med varer og tjenesteydelser til en værdi af fire milliarder dollar - foruden traditionelle forsvarsleverandører som Lockheed Martin og General Dynamics også mange helt små firmaer.
Silicon Valley-ansatte fortæller, at det ambivalente forhold fører til bizarre former for selvcensur; mange medarbejdere i teknologifirmaer er blevet rådet til at undlade at give udtryk for deres holdning til krigen på deres arbejdsplads. De færreste vil indrømme det hvis de har deltaget i demonstrationer mod krigen i fritiden.
Pacifist og militærleverandør
Et eksempel på det vanskelige forhold til krigen finder man hos grundlæggerne af firmaet Wind River Systems, David Wilner og Jerry Fiddler. Begge protesterede i deres ungdom mod Vietnam-krigen. Ikke desto mindre har de siden begyndelsen af 1980'erne leveret teknologi til militæret gennem deres firma, som tro mod den amerikanske drøm blev startet hjemme i garagen.
Det vigtigste produkt er håndholdte måleapparater som afslører biologiske eller kemiske kampstoffer i luften. Pentagon bestilte for nyligt 250.000 eksemplarer til sit Irak-felttog. Men Wind River Systems er også leveringsdygtig når det gælder præcise navigationssystemer til missiler.
Mens Wilner holder sig tilbage med kommentarer til krigen, marcherer Fiddler med i protestdemonstrationer mod regeringens politik. I modsætning til sin tidligere partner behøver han ikke frygte økonomiske konsekvenser. Han forlod firmaet for fire år siden.
