Skærpet kamp om Microsoft-kunder

Microsoft Danmark vil ikke forhindre at stor norsk softwareforhandler går ind på det danske storkundemarked på norsk licens.

Godt bevæbnet med en Microsoft DLAR status har norske Inmeta bebudet at de går i land på det danske marked. Inden for 6 måneder affyrer de det første skud angrebet på det danske marked.

Landgangen skærper krigen om de store Microsoftkunder. Inmeta bliver den 12 Microsoft DLAR på det danske marked. Et tal der virker absurd i forhold til, at der kun er to på hele det tyske marked.

Udsigten til endnu en optrapning af softwarekrigen bliver da heller ikke mødt med klapsalver fra de eksisterende Microsoft DLAR-forhandlere.

»Det er da irriterende, at der måske bliver yderligere krig. De senest tilkommende skal jo ud og kæmpe om prisen for at få fat i kunderne«, lyder det fra den administrerende direktør for Ravenholm Computing Leif Carlsen.

Inmeta har Microsoft DLAR status i Norge, hvilket betyder at virksomheden kan købe Microsoft licenser til DLAR rabat i Norge, og potentielt sælge dem gennem den kommende danske afdeling.

Microsoft bekræfter smuthullet, men afviser blankt at gribe ind i krigen. Salgsdirektør for Microsoft Bjarne Riis erkender dog samtidig, at der er rigeligt med DLAR distributører i Danmark i forvejen.

»Der bliver jo nok yderligere konkurrence på prisen nu, men vi hverken kan eller vil gøre noget for at stoppe dem. Til gengæld er det ret usandsynligt at vi udsteder endnu en DLAR licens i Danmark, men man skal jo aldrig sige aldrig«, udtaler Bjarne Riis

I Danmark er der allerede 11 DLAR licenser, hvoraf fem er direkte forhandlere. Til sammenligning er der kun to DLAR licenser på hele det tyske marked.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job