Ikke mindst optøjerne ved valget i Iran blev sociale medier udnævnt som redningsplanken for undertrykte folkefærd og minioriteter i hele verden. Men så sort/hvid står det muligvis ikke til.
Meget tyder nemlig på, at Twitter og alle de andre medier også har udviklet sig til en hjælpende hånd for klodens diktatorer og antidemokratiske regimer.
Evgeny Morozov, der er tilknyttet Georgetown University i Washington, deltog forleden i en høring, hvor han påpegede, at de nye medietyper er en håndsrækning til alle politiske kræfter – ikke kun de undertrykte.
For eksempel påpeger han, at blogosfæren i lande som Egypten, Palæstina og Rusland i stor stil er præget af det Muslimske Broderskab, Hamas og russiske nationalister. Altså de grupper som i Vesten opfattes som undertrykkere, og som vi ofte forbinder som taberne af kampen på den nye digitale slagmark. Men netop de tre grupper skulle være blandt de mest aktive, når det kommer til brugen af blogs og sociale medier, skriver ABC News.
Morozov mener derfor ikke, at man ukritisk skal udnævne de nye medier, som de ”gode kræfters” redningsplanke eller talerør. De nye tekniske muligheder er nemlig yderst velegnede til at sprede propaganda på vegne af undertrykkerne.
For eksempel blev adgangen til Facebook uventet genåbnet i Iran. Det skyldes formodentligt, at præstestyret så en mulighed i at bruge Facebook. I Kina er der også eksempler på, at regeringen betaler penge til folk, der efterlader ”regeringsvenlige” kommentarer på nettet. Og der skulle også være eksempler på, at Kina bruger nettets nye redskaber til at overvåge befolkningen i Tibet.
Men selv om diktatorene måske også nyder godt af sociale mediers gennemslagskraft, så er der alligevel mange fordele ved den crowdsourcing og det samarbejde, som ny teknologi giver. Ved politisk motiveret vold i afrikanske stater er mobilen blevet anvendt til at indsamle beviser. Og den frivilligt drevne hjemmeside Global Voices har haft held til at sætte fokus på oversete konflikter.
