Danske it-investeringer stiger fortsat

De danske it-investeringer stiger fortsat. Den globale økonomiske afmatning kan ikke mærkes hos de danske it-chefer, hvor optimismen stadig er udbredt.

Et stort flertal af de danske it-chefer regner med stigende it-investeringer i 2008. Det viser en rundspørge i foreningen Dansk IT's it-chef-panel. Hele 74 procent forventer stigende it-investeringer. Heraf forventer 27 procent stigninger på mere end 10 procent. Kun 4 procent forventer faldende it-investeringer.

Forretningsudvikling, it service management og forretnings- og it-arkitektur er de områder, der har den højeste prioritet. Således svarer 82 procent af it-cheferne, at investeringerne i digitalisering af forretningsprocesser vil være stigende. Hver tredje forventer endvidere, at disse investeringer vil stige med mere end 10 procent.

»Det virker som om den globale økonomiske afmatning og udsigten til afledte udfordringer for den danske økonomi ikke har påvirket lysten til at investere i it. Det kan meget vel hænge sammen med, at danske virksomheder i stigende grad tror på, at it faktisk kan tilføre forretningen værdi og er et af de centrale innovationsværktøjer,« siger Klaus Kvorning Hansen, der er næstformand i Dansk IT.

En af overraskelserne i årets undersøgelse er, at it-sikkerhed først er at finde på en fjerdeplads. De sidste to år har it-sikkerhed ellers ligget på en førsteplads.

»Når forretningsudvikling har overhalet it-sikkerhed i prioriteringslisten, kan det skyldes, at it-sikkerhed faktisk i stigende grad bliver integreret i og tilgodeset som en naturlig del af forretningsudviklingen sådan som det er blevet efterlyst i årevis,« siger Klaus Kvorning Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere