Microsoft Office 2003 i seks forskellige udgaver

Den kommende kontorpakke Office 2003 sendes på markedet i seks versioner.

Microsoft har indtil nu været meget tilbageholdende med at give informationer om de nye Office 2003-versioner, men nu har softwarefirmaet afsløret at kontorpakken kommer i seks forskellige udformninger.

I forhold til Office XP, som sælges i tre varianter, har Microsoft dermed fordoblet antallet af versioner. De seks udgaver er Basic, Standard, Student and Teacher, Professional, Professional Enterprise Edition og Small Business Edition.

Microsoft Office Basic 2003 indeholder Word, Excel og Outlook i 2003-udgaver. Basic skal kun sælges til pc-producenter og systembyggere.

Standard-udgaven indeholder de samme programmer som Basic og desuden præsentationsprogrammet PowerPoint.

Student and Teacher er stort set identisk med Standard, men kan installeres på op til tre maskiner.

I Professional-pakken finder man derudover Access, Publisher, Business Contact Manager og flere mindre programudvidelser.

Professional Enterprise Edition er den største udgave af kontorpakken og den eneste, som indeholder det nye XML-baserede workflow-program InfoPath.

Small Business Edition er rettet mod små og mellemstore virksomheder og indeholder Word, Excel, Outlook, PowerPoint, Publisher og Business Contact Manager.

Foruden pakkeløsningerne kan alle Office 2003-programmerne også købes som enkeltstående applikationer. Det gælder også InfoPath 2003, OneNote 2003 og SharePoint Portal Server 2003.

Microsoft Office 2003 kommer - i modsætning til Office XP - ikke i en Developer Edition med webværktøjet FrontPage. Det skal købes som et selvstændigt program under navnet FrontPage 2003.

De nye Office-produkter kommer på markedet til sommer. Microsoft har netop sendt den anden testversion til en halv million betatestere.

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S