Danmark verdens femte-bedste teknologiland

Danmark er gået fra top-ti til top-fem på listen over teknologi-venlige lande. Og så er vi endda verdens lykkeligste oveni.

Forleden kunne vi (igen) læse, at vi danskere er de lykkeligste folkefærd på jorden - og i dag kan ComON så viderebringe nyheden om, at Danmark er det femtebedste land i verden, hvad mobiltelefoni og effektive internetforbindelser angår.

Det er World Economic Forum (WEF), der årligt kårer verdens mest teknologí-fremmelige lande, en liste som Sverige for andet år i træk snupper førstepladsen på. Lige i hælene kommer Island, dernæst Schweiz og Holland og på femtepladsen altså lille Danmark.

11.000 forretningsfolk fra 131 lande har deltaget i undersøgelsen, hvor bedømmelsen foretages ud fra otte forskellige kriterier, deriblandt antallet af mobilabonnementer, lovgivning på teknologi-området og virksomheders implementering af teknologien

Det er blandt andet Danmarks høje prioritering af teknologien til gavn for erhvervslivet, der har bragt os fra sidste års tiendeplads og fem pladser frem i feltet i år.

De øvrige placeringer i top ti indtages af Hongkong på sjettepladsen, dernæst Sydkorea, Norge, USA og Luxembourg som den famøse rosin i pølseenden.

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S