Flash-kort kan holde til det meste

Digitale hukommelseskort er langt mere stabile end de fleste tror - selv en tur i vaskemaskinen fører ikke til datatab.

Sommertiden er højsæson for digitale kameraer. Men kan man nu også stole på, at feriebillederne ligger trygt forvaret på de små, skrøbeligt udseende hukommelseskort? En ny test viser at kortene kan holde til det meste - dog kan det ikke anbefales at sømme dem fast til et træ.

Det britiske fagblad »Digital Camera Shopper« satte sig for at undersøge, hvor meget der skal til for at ødelægge et digitalt hukommelseskort. Testen er gennemført med kort i fem forskellige formater, CompactFlash, Secure Digital, xD, Memory Stick og Smartmedia.

Først blev kortene sendt en tur gennem vaskemaskinen. Derefter blev de overhældt med cola og kaffe. En legetøjsbil og et skateboard fik lov til at rulle hen over dem. Som kronen på værket blev en seksårig bedt om at gøre sit bedste for at ødelægge kortene.

Til eksperternes store overraskelse klarede alle kortene sig gennem testen - indholdet kunne stadig udlæses efter den hårde behandling.

Kun den ultimative straf - kortene blev smadret med en hammer og sømmet fast til et træ - formåede at få has på feriebillederne. Men selv efter denne behandling var det muligt at redde enkelte af billederne med programmet »OnTrack Data Recovery«.

Den største trussel mod de digitale feriebilleder er altså ikke et pludseligt stød eller fald - men måske snarere at brugeren ved en fejl trykker på Delete-knappen.

Fagbladet anbefaler derfor, at man alligevel tager backup af sine billeder.

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S