Microsoft er første storkunde til kombi-notebook

Microsoft Danmark er den første hjemlige storkunde til Fujitsi Siemens Lifebook T - en kombineret notebook og Tablet PC.

Microsoft Danmark er den første hjemlige storkunde til Fujitsi Siemens Lifebook T - en kombineret notebook og Tablet PC. Det kan man sige er nærliggende, idet Microsoft og Fujitsu Siemens begge har hovedkvarter i det nye high tech-miljø, som er vokset op ved Tuborg Havn i Hellerup.

Argumentet er imidlertid, at de travle Microsoft-medarbejdere i salgs- og supportafdelingerne skriver flittigt på deres notebook-pc'ers tastatur, men også kunne have glæde af at bruge en pen og en berøringsfølsom skærm til notater, mails, udfyldning af regneark, skemaer osv.

Den Intel Centrino-baserede forvandlings-pc fra Fujitsu Siemens blev udbudt til salg i Danmark samtidig med Microsofts nye Office 2003-kontorpakke. Microsoft Office indeholder ifølge leverandørem en række nye funktioner, der udnytter håndskrift bedre end tidligere Office-versioner. Funktioner, som er ideelle i forbindelse med den nye generation af »convertibles« - den tekniske betegnelse for kombinerede notebooks og tavle-pc'er som Lifebook T.

»Rene tavle-pc'er vil fortsat være et nicheprodukt, som henvender sig til en begrænset målgruppe. Lifebook T appellerer til et langt større publikum, fordi den har både tastatur og skriveskærm og sælges til en meget attraktiv pris. Jeg tror, at convertibles som Lifebook T meget vel kan komme til at afløse de mindste bærbare med tastatur - de såkaldte sub-notebooks,« siger senior technical specialist Ole Kjeldsen fra Microsoft.

»Lifebook T passer for eksempel perfekt til den nye Microsoft OneNote funktion i Office 2003. Den gør det nemt at finde rundt i sine håndskrevne tekster, og notaterne kan synkroniseres med indtalte lydoptagelser, så man har sin dokumentation både på skrift og tale. Desuden kan man kombinere håndskrevne notater med indtastede tal og tekster eller indtalte kommentarer i samme mail,« forklarer Microsofts ekspert i mobile pc-systemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere