Bragende succes for IT-Væksthuset

IT-Væksthuset i Ørestaden har siden oprettelsen i marts 2005 oplevet en massiv interesse. I øjeblikket er 20 virksomheder på venteliste.

Udviklingsmiljøet IT-Væksthuset på IT-Universitetets femtesal i Ørestaden har vist sig at være særdeles attraktivt, og siden oprettelsen i marts 2005 har der været kamp om IT-Væksthusets 40 pladser. Hver uge henvender mellem otte og ti nye virksomheder sig, og i øjeblikket står 20 virksomheder på venteliste.

»Det er fantastisk dejligt at se den søgning. Femtesalen er et tilløbsstykke, især når man tænker på, at de tidligere tanker om en forskerpark blev skrinlagt for to år siden,« siger Videnskabsminister Helge Sander til Børsen.

Han understreger, at der er et stigende behov for kuvøsemiljøer, hvor nye virksomheder kan vokse frem, og hvor etablerede virksomheder kan placere deres udviklingafdelinger.

Ifølge chefen for IT-Væksthuset, Mads Steffensen, burde man udvide væksthuset med det samme, fordi det er vigtigt at bevare det nuværende momentum. En mulighed kunne for eksempel være at bygge midlertidige pavilloner på de ledige byggegrunde ved IT-Universitetet.

Helge Sander ønsker dog at afvente Gloabliseringsrådets rapport den 1. april, før nye tiltag iværksættes.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen