Folketings-it sætter forkert dato på love

En fejl i Folketingets nye it-system gør at en del love og bekendtgørelser får forkert dato på.

Hvornår trådte loven i kraft og præcis hvornår kom den bekendtgørelse, der lukkede det lukrative skattehul? Sådanne spørgsmål kan have afgørende betydning for om en person kan dømmes for en forseelse eller blot muligheden for at følge en lovs gang gennem systemet. Men en fejl i Folketingets nye it-system betyder at mange love, bekendtgørelser, ministertaler og lignende papirer i det lovgivende arbejde får forkerte vedtagelsesdatoer.

»Det er korrekt, at der er et problem. Det skyldes at vi ligger og eksporterer dokumenterne til lovdatabasen Retsinfo. Hvis dokumenterne først sendes tilbage dagen efter eller flere dage efter, så er det den dato, der kommer på når dokumentet bliver lagt på vores hjemmeside,« forklarer it-udviklingschef Liselotte Astrup fra Folketinget til IT-avisen ComON.

Folketingets nye elektroniske dokumenthåndteringssystem, Tingdok, blev taget i brug ved folketingsårets start 4. oktober sidste år sammen med tingets nye websystem, der blandt andet gør det muligt at abonnere på nye dokumenter fra bestemte udvalg eller lignende.

»Vi tog de to systemer i brug samtidigt ved folketingsårets start, og det skulle vi nok ikke have gjort,« siger Liselotte Astrup med henvisning til at der i november sidste år også var problemer med websystemet.

Systemet kunne ikke finde ud af at der skal gå 24 timer fra et dokument bliver tilgængeligt for folketingets medlemmer til det bliver tilgængeligt for offentligheden på hjemmesiden www.ft.dk. Systemet lagde bare dokumenterne ud så snart de var klar. Det betød at offentligheden blev mødt med beskeden "Dette dokument er endnu ikke offentligt tilgængeligt" hver gang man forsøgte at se et dokument, som man netop via det nye abonnementssystem havde fået at vide var kommet.

Fejlen i websystemet er nu rettet og Liselotte Astrup forklarer, at datofejlen er den eneste hurdle der mangler at blive overvundet i forbindelse med indførelsen af de to nye systemer i Folketinget.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S