Scour Net er en ny søgemaskine, der finder multimedie-filer på Internet. Søgninger formuleres som man kender det fra andre søge-tjenester, men skal man yderligere specificere, om man eftersøger et billede, en lydfil eller en videofilm. Søgeresultaterne indeholder direkte links til multimedie-filerne, og databasen indeholder ifølge Scour.net flere millioner filer, så chancen for at finde det ønskede skulle være stor. Man kan også bladre i et katalog over hjemmesider med multimedie-indhold, eller springe til "dagens feature", hvor man hver dag kan læse om et nyt web-sted. Endelig tilbydes et gratis program, Scour Media Agent, der hjælper med at hente og sortere multimedie-filer fra nettet.