Drive-by-downloads største trussel i 2008

Den bannerannonce med farlig malware, som forleden skabte panik på ekstrabladet.dk, er kun begyndelsen på en helt ny æra for it-kriminelle. Fremover er websites større trusler end emails.

Ekstrabladet.dk er langt fra det eneste nyhedssite, som uforvarende lod it-kriminelle installere farlig malware på læsernes pc'er.

Bannerannoncer, som gennem tredjepartsleverandører får tilført skadelig kode, er dukket op i stor stil verden over - og udbredelsen tegner til at blive langt større i det kommende år, siger sikkerhedseksperter.

I sidste måned gik bannermisbruget ud over store internationale sites som theeconomist.com og canada.com, hvor annoncer, der foregav af reklamere for antivirus-software, i virkeligheden indholdt en trojaner, der scannede ofrets pc for passwords og pinkoder.

Det specielle ved den situation var, at bannerannoncerne var gået igennem DoubleClick - en af verdens største formidlere af internetannoncer.

Ifølge den britiske avis The Times var det første gang it-kriminelle brugte DoubleClicks ad-serving-system til at få trojanere ud på de største og mest velbesøgte sites. Siden har Double-Click indført en mere grundig scanning af annoncematerialet, men dermed er det sidste ord ikke sagt i den sag.

»Hele trusselsbilledet er gået ind i en ny æra,« siger Peter Kruse fra sikkehedsfirmaet CSIS.

Han bistod i den forgangne uge Ekstrabladets it-folk med at lokalisere den inficerede banner-annoce, og han frygter, at vi vil se meget mere af den slags i 2008:

»Nu koncentrerer de kriminelle sig om at komme på de mest besøgte websites, for det er der, der er mest at komme efter. De lokker en masse mennesker til at besøge en inficeret hjemmeside, hvor der foretages et drive-by-download gennem sårbarheder i browseren eller i tilbehørsprogrammer som medieafspillere,« siger han.

Drive-by-downloads er ifølge Peter Kruse en utrolig effektiv måde at distribuere malware på, og et fænomen, der vil dominere trusselsbilledet i 2008.

Tidligere i år konkluderede Google i rapporten The Ghost in the Browser, at hver tiende hjemmeside indeholder malware. Et forskerteam havde gennemtrawlet 4,5 millioner hjemmesider og fundet malware distribueret gennem drive-by-downloads på hele 450.000 af sider.

Google-rapporten er fra maj. Siden da er mængden af sites, der foretager drive-by-downloads, sandsynligvis steget betragteligt - og den vil sandsynligvis stige meget mere i løbet af 2008, mener man hos CSIS.

En af årsagerne til at drive-by-downloads virker så effektivt for de it-kriminelle er, at tilbehørsprogrammerne på den typiske pc sjældent opdateres på samme måde som selve browser-softwaren.

Indirekte er den store succes for Apples iPod medvirkende til at øge sikkerhedsproblemerne.

»Måske installerer man først den tilhørende software ved en senere lejlighed, men de færreste tænker dag på, at de så skal huske at tjekke for opdateringer. Tilbehørsprogrammer som Quicktime, Winzip og SunJava er i dag der, hvor der kan findes flest sårbarheder, fordi folk glemmer at opdatere dem på samme måde som de opdaterer operativsystemet« siger Peter Kruse.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S