Kunstig intelligens tættere på virkelighed

Maskinen har nu lært at forudsige menneskers adfærd. Et skridt på vejen mod kunstig intelligens.

Der går længe imellem de store gennembrud inden for kunstig intelligens, og faktisk har hele forskningsområdet været lidt af en skuffelse i det sidste halve århundrede. Men måske er det slet ikke brug for et stort spring, men mange små skridt, der kan vække maskinen til live. Nu har forskere fra Rensselaer Polytechnic Institute skabt en virtuel skabning der kan træffe beslutninger på niveau med et fireårigt barn.

Programmet Eddie er testet i den virtuelle verden Second Life med en helt klassisk problemstilling; person A placerer et objekt på et bestemt sted, f.eks. et skab. Derefter forlader person A rummet. Nu kommer person B og flytter objektet til et andet sted. Så kommer person A tilbage. Spørgsmålet til observatøren er så; hvor vil person A kigge efter objektet?

Et barn på fire år og derover vil normalt være i stand til at konkludere, at person A vil lede efter objektet i skabet, fordi personen ikke ved, at det er blevet flyttet. Et uintelligent computerprogram vil selvfølgelig svare, at person A vil søge der, hvor person B har placeret objektet.

Forskerne har genskabt den samme situation med Eddie i Second Life, og i dette tilfælde lykkes det at få programmet til at drage den rigtige konklusion; programmet har altså været i stand til at sætte sig i menneskets sted og konstatere, at person A ikke kan vide, hvor objektet er.

Det næste skridt for forskerholdet med Selmer Bringsjord i spidsen bliver at konstruere en version af Holodecket fra Star Trek, så mennesker kan interagere direkte med virtuelle skabninger.

Annonce

Vallensbæk Kommune

Koordinator med fagligt ansvar for Digital sikkerhed

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Netværksspecialist til IT i PET

Københavnsområdet

Region Midtjylland

It-supporter til Regionshospitalet Viborg

Midtjylland

LB Forsikring

Product Owner til medlemsrelationen

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job