Bliver Windows 7 mindre brugervenligt?

Windows-ekspert, Paul Thurrott, frygter, at Microsoft er på vej til at gøre Vistas efterfølger mindre brugervenlig.

Paul Thurrott, der har skrevet flere manualer til Microsofts styresystemer, er bekymret for, at det næste Microsoft-syresystem bliver unødigt bøvlet.

I et blogindlæg på sin hjemmeside skriver han, at Microsofts planer om at gøre brugerfladen mere simpel paradoksalt kan risikere at gøre Vista-efterfølgeren, Windows 7, sværere at bruge.

Den udmelding baserer han på de foreløbige pre-beta-udgaver af Windows 7.

Thurrott adskiller begreberne "simple" og "easy". Hvis noget er simpelt, så er det ikke nødvendigvis let at bruge.

Han bruger Apples iPhone som et eksempel. På iPhonen er der ingen "tilbage"-knap. Det gør umiddelbart telefonen mere simpel, at der er sparet en knap væk. Men det gør den ikke nødvendigvis lettere at bruge, mener Thurrott.
Hvis man for eksempel klikker på et link i en email, forklarer han, så havner man i browseren. Hvis man vil tilbage til mailen, så er det langt fra let.

Den samme problem kan Windows 7 komme til at lide under, mener Thurrott.

Han peger på, at Microsoft i næste version forsøger at gøre proceslinjen meget simpel.
"Quick Launch Toolbar" er fjernet. I stedet kan brugeren oprette sine egne genveje, og det er ikke nødvendigvis en fordel for brugervenligheden, mener Thurrott, der også peger på elementer som "Jump List"-funktionen og at systembakkens indhold som default er skjult.

Hele indlægget om beta-udgaven af Windows 7 kan læses her.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S