ComON mener: Det kommunale problembarn

Kommunernes smøleri med at få solgt KMD betyder at den innovation og nytænkning som kunne være en af de store it-gevinster ved strukturreformen, nu ser ud til at gå fløjten. Det mener ComON.

Busdrift, affaldshåndtering og snerydning. Alle sammen opgaver som i langt de fleste kommuner igennem de senere år er blevet overladt til private aktører, ud fra devisen om at konkurrence er sundt og at det i sidste ende vil give skatteyderne en bedre service for færre penge.

Efter de store faglige protester for 5-10 år siden, hvor udlicitering var på alles læber, er det nu blevet en almindelig del af opgavefordelingen.

Der er dog stadig ét kommunalt problembarn tilbage, som ikke bare handler om hvem der står for busdriften eller rydder fortovene for sne i en enkel kommune. Nej, det handler om hvem der hjælper kommunerne med at udtænke nye og vedligeholde gamle it-systemer - de it-systemer, som skal være et væsentligt omdrejningspunkt i den forestående reform af det kommunale landskab.

KMD har været med kommunerne på den teknologiske rejse stort set siden de store mainframes i 60'erne indvarslede den elektroniske databehandlings indtog, og derfor har selskabet en uvurderlig kompetence og kan være en god følgesvend i den kommende tids it-omvæltninger.

Men hver krone der betales for it-ydelser i kommunerne til KMD er til gavn for kommunerne selv i kraft af det kommunale ejerskab. 14,4 millioner kroner var det beløb, som KMD i 2004 udbetalte i udbytte til sin ejer, Kommune Holding. Holding-selskabet, der er 100 procent ejet af Kommunernes Landsforening, har i forvejen en egenkapital på over 800 millioner kroner.

Det er ganske enkelt uholdbart i et moderne professionelt it-marked anno 2005, at den største leverandør er ejet af kunderne. Kommunernes smøleri med at få solgt KMD betyder at den innovation og nytænkning som kunne være en af de store it-gevinster ved strukturreformen, nu ser ud til at gå fløjten. Det mener ComON.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S