På den sidste dag for Intel Developer Forum i San Francisco kastede chipfirmaets teknologichef Justin Rattner sit blik mod fremtidens maskiner. Han fortalte at Intel forsker i grænserflader mellem mennesker og maskiner og allerede har gjort store fremskridt i forskningen, der kan betyde at kløften mellem mennesker og maskiner forsvinder inden 2050.
»Branchen har gjort meget større fremskridt end nogen havde forestillet sig for 40 år siden. Der er spekulationer om, at vi er ved at nå et afgørende punkt, hvor den teknologiske udvikling vil accellerere med en eksponentiel hastighed, og hvor maskinerne kan overhale menneskene i deres evne til at ræsonnere, i den ikke så fjerne fremtid,« sagde Justin Rattner.
I dag bliver robotter først og fremmest brugt i produktionsmiljøer, men i fremtiden kommer de til at blive en integreret del af hverdagen - også i hjemmet. For at den vision skal blive virkelighed, er det nødvendigt, at robotterne bliver mere dynamiske og kan fungere i miljøer, der ikke er ligeså velordnede og forudsigelige som f.eks. på en fabrik.
Rattner demonstrerede to forskellige robotter, der er udviklet i Intels forskningslaboratorier. Den ene robot er udstyret med en arm og en teknik, der sætter den i stand til at genkende og »føle« et objekt, inden det faktisk rører ved det. Teknikken, der anvendes i naturen af fisk, bygger på elektriske felter. Den anden robot var en mobil enhed, der kan genkende ansigter samt forstå og udfører instruktioner som f.eks. »tag lige og ryd op her«.
Som et eksempel på den kommende interaktion mellem menneske og maskine viser Rattner et Emotiv Systems EPOC-headset, der kan identificere og aflæse hjernens energifelter i realtid og f.eks. omdanne dem til kommandoer i en dataapplikation. På nuværende tidspunkt kan EPOC klare at aflæse 30 forskellige mønstre via de 16 indbyggede sensorer.
Forskerne i Intels laboratorier arbejder også med det såkaldte »programmable matter«, hvor millioner af små mikrorobotter, kaldet catoms, sammen kan danne materialer, der kan ændre form. En af visionerne er en mobil computer i lommestørrelse, der forvandles til en øresnegl, når den bruges som en mobiltelefon, og til et fladt tastatur, når man vil browse nettet eller se en film.
Rattner understregede at der er mange udfordringer der skal overvindes, før denne vision kan blive realitet, men der er allerede små fremskridt. Rattner demonstrerede for første gang resultaterne af en ny teknik, der kan fabrikere bittesmå silikone halvkugler ved hjælp af fotolitografi - en proces, man i dag bruger til at lave silikonechips.
Det er en af de fundamentale byggesten på vejen mod catoms, hvor elektroniske og mekaniske komponenter kan integreres i en lille enhed på mindre end en millimeter.
Intel forsker også i helt nye tredimensionelle transistorer, alternativer materialer i stedet for silicium og helt nye transistor-typer, der skal erstatte CMOS.
En anden fremtidsteknologi, trådløs strøm, blev fremvist på scenen torsdag. Rattner demonstrerede teknikken ved at tænde en 60-watts glødepære uden nogen form for ledning. Pæren bruger mere energi end en sædvanlig bærbar computer. Teknikken fungerer ved, at man udsender elektriske bølger på en specifik frekvens. En resonator i enheden modtager bølgerne og omdanner dem til elektricitet.
