Open source-guru i åben krig med D-Link

I et åbent brev retter den danske open-source-udvikler Poul Henning Kamp en skarp kritik mod router-firmaet D-Link, der belaster hans server.

Den danske open-source-udvikler Poul Henning Kamp har taget usædvanlige midler i brug for at få router-fabrikanten D-Link til at ændre praksis. Efter fem måneders tovtrækkeri med D-Link har Poul Henning Kamp valgt at henvende sig til firmaet i et åbent brev, der er offentliggjort på nettet.

D-Links routere bruger den såkaldte Network Time Protocol (NTP) til at stille den korrekte tid. På nettet findes et stort antal NTP-servere, hvoraf en del er forbundet direkte til atomure. Poul Henning Kamp har selv en NTP-server på adressen GPS.dix.dk og det er her, striden med D-Link tager sit udgangspunkt.

Den danske udvikler fortæller at mellem 75 og 90 pct. af den datatrafik som går til hans NTP-server kommer fra D-Link produkter. Firmaet har nemlig indbygget en fast liste over NTP-servere i sin router-firmware, deriblandt GPS.dix.dk, og routerne kontakter så automatisk en af serverne på listen hver gang tiden skal justeres.

Men Poul Henning Kamp har aldrig givet tilladelse til, at D-Links produkter bruger hans server, som nu pludselig modtager en meget stor mængde trafik over nettet.

I adgangsbetingelserne til NTP-serveren hedder det bl.a., at den kun må benyttes af andre servere, ikke af klienter som D-Links routere.

Resultatet kan blive, at Poul Henning Kamp bliver nødt til at lukke sin server eller betale en afgift på 54.000 kroner til Danish Internet eXchange, fordi trafikken langt overstiger den båndbredde, der er afsat til serveren.

I stedet for at indkode en fast liste over NTP-servere i sine produkter, som efterfølgende ikke kan ændres, burde D-Link have brugt en dynamisk liste på nettet, mener Poul Henning Kamp. I så fald havde det været nemt at fjerne GPS.dix.dk.

Eftersom dette ikke kan lade sig gøre, opfordrer han i stedet D-Link til at opdatere sin firmware og fjerne den danske server fra listen. Desuden bør firmaet betale en erstatning på 220.000 kr. for at dække de omkostninger, som sagen og den ekstra trafik har medført.

Ifølge Poul Henning Kamp har D-Link indtil videre afvist dette og tilbudt et mindre beløb, som ikke vil dække hans omkostninger. Efter offentliggørelsen af det åbne brev har han fået flere tilbud om økonomisk støtte til en retssag mod firmaet, men den danske udvikler afviser indtil videre at sagsøge D-Link.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,