Teleanalytiker: TDC undervurderer Aldi

Ifølge teleanalytikeren John Strand har TDC og EasyMobile lavet en eklatant brøler ved at undervurdere lavpris-mobilsatsningen fra den tyske discountkæde Aldi.

Da Aldi trådte ind på det tyske mobilmarked for to uger siden, sagde TDC og EasyMobile, at der ikke var grund til bekymring, fordi Aldi appellerer til et andet kundeseement og ikke kan yde den samme service som EasyMobile. Teleanalytikeren John Strand vurderer nu, at den udmelding nærmest ikke kunne være mere forkert.

»Vi vil se, at det selskab, som TDC for to uger siden sagde ikke var en konkurrent, på blot en måned eller halvanden bliver en større lavprisudbyder, end TDC er totalt set. Det er virkelig "misjudgement big time" - det er lige før, man burde give TDC en pris for årets største fejlvurdering,« siger teleanalytikeren John Strand til ComON.

Han understreger, at løbet endnu ikke er kørt for EasyMobile, og at selskabet nok skal få kunder i Tyskland med tiden, men han fremhæver samtidig, at TDC har gjort det unødig svært for sig selv ved ikke at udnytte sin "first-mover-advantage."

»I stedet for at fortsætte den entrepenørkultur, der kendetegnede Telmore, er der simpelthen gået for meget TDC i den i løbet af lanceringen, og det er jo egentlig lidt trist at se. Nu er EasyMobile virkelig blevet stillet over for nogle udfordringer i Tyskland - og dertil kommer, at det her nok skal give Aldi blod på tanden - både i et land som Holland og måske også i et land som Danmark,« siger han.

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S