Nyt klagenævn skal stoppe piraterne

Flere partier i Folketinget vil oprette et klagenævn, der skal kunne pålægge internetudbyderne at blokere for websites, der muliggør pirateri.

Hvis det er op til SF og Socialdemokratiet, skal et nyt klagenævn have mulighed for at bestemme, hvorvidt internetleverandørerne skal blokere for sider såsom Pirate Bay. Det skriver Version2.

Således har SF's it-politiske ordfører Hanne Agersnap fået støtte fra Socialdemokratiet til et beslutningsforslag om oprettelsen af et klagenævn, der skal træffe afgørelser i forbindelse med krænkelser af ophavsret på internettet.

I forslaget fremgår det blandt andet, at det nye klagenævn skal kunne pålægge udbyderne »at blokere links til internetsider, der muliggør krænkelse af ophavsrettigheder«. Dermed er der lagt op til en diskussion om, hvorvidt det fortsat skal være op til de civile domstole at afgøre, om trafikken til bestemte hjemmesider skal lukkes, eller om et klagenævn skal tage beslutningen i sådanne sager.

Telekommunikationsindustriens direktør, Ib Tolstrup, tager hul på debatten ved at beskrive forslaget som en smuk tanke, der bliver umulig at gennemføre i praksis.

»Det er en politisk korrekt handling, men det har ikke nogen større effekt, og det kan man se ud fra fortiden. Så når man kræver, at der lukkes, så ser det rigtigt ud, men det batter ikke noget, for i løbet af en uge er det omgået. Nettet er i bund og grund internationalt og tilgængeligt for alle,« siger Ib Tolstrup til Version2.

Kravet om at udbyderne skal lukke for sites, der krænker opretshaverne, har været til voldsom diskussion, efter fogedretten på Frederiksberg i februar pålagde Tele2 at blokere for deres brugeres adgang til mange fildeleres yndlingsside, Pirate Bay.

Kritikken har blandt andet gået på, at EU-reglerne om ophavsret tolkes så forskelligt, at noget kan være forbudt i Danmark og tilladt i Sverige.

»Hvis man vil pålægge internetudbydere at blokere for deres kunders adgang til hjemmesider på internettet, er det nødvendigt med klokkeklare retningslinjer. Vi bevæger os gradvist ind i en gråzone, hvor internetbrugerne fremadrettet kan blive begrænset i deres adgang til lovligt indhold på nettet, uden at der er fuldstændig klarhed over det juridiske grundlag,« udtalte Tele2 regulatoriske chef, Nicholai Pfeiffer, dengang til ComON.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

    Morten Thune

    Netip A/S