Ansatte skal ikke være digitale affaldsmænd

Har dit firma en arkiveringspolitik?

Vi mangler plads på serveren. Ryd op!

Ovenstående besked støder man ofte på i danske virksomheder. Der opstår digital pladsmangel, og nu skal der muges ud. Men når arbejdshandskerne tages på og der slettes digital indhold med grovfilen, så går det galt. Det mener firmaet Proact, der sælger storage-løsninger.

Proact har lavet 100 interviews med danske it-chefer og it-ansvarlige i offentlige og private firmaer og konkluderer på den baggrund, at tilgangen til datahåndtering i it-Danmark er sjusket.

Ud af de 100 adspurgte svarer cirka 48 procent af de ansvarlige, at det er de ansatte rundt omkring i firmaet, der kommanderes til at slette data i virksomhedens filmapper, hvis firmaet løber tør for plads.

”Vores undersøgelse viser, at det kun hos halvdelen af de adspurgte er it-afdelingen, der træffer beslutning om datas vigtighed og prioritering. Sætter man i stedet medarbejdere til at rydde op i og slette gamle filer, opstår en alvorlig risiko for hovsaløsninger. Den enkelte medarbejder har nemlig ikke nødvendigvis overblik over, hvad det er vigtigt at gemme, hvordan og hvor. I værste fald kan det føre til meget alvorlige problemer for en virksomhed, hvor vigtige data i forhold til kontrakter eller anden dokumentation pludselig er væk”, siger Carsten Egeberg, direktør i Proact Danmark.

Ifølge Proacts undersøgelse skulle 59 procent af de adspurgte virksomheder og organisationer have en formuleret arkiveringspolitik. Og en manglende arkiveringspolitik kan være farlig, mener Proact-direktøren.

”Nogen medarbejdere tager i sådan en situation backup på egen hånd, hvilket øger risikoen for at miste kritiske data. Det er nemlig mere besværligt at tage backup, når man arbejder hjemme på sin bærbare, end når man er på selve arbejdspladsen. Og hvis medarbejderne kun tager lokal backup på deres bærbare, opstår risikoen for, at en del af virksomhedens data ligger rundt omkring på de ansattes bærbare – uden for virksomhedens kontrol og uden backup,” siger Carsten Egeberg.

 

Få overblikket med ComONs nyhedsbrev. Tilmeld dig her.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Hjørring Kaserne

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger flere IT-ansvarlige samt IT-ansvarlig med faglig lederkompetencer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Head of Digital Trust & Security

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network