Mozilla støtter Microsofts kritik af Chrome Frame

Microsoft får nu støtte til sin kritik af Explorer-udvidelsen Chrome Frame fra en uventet kant. Mozilla mener at Chrome Frame fragmenterer nettet og skaber forvirring hos brugerne.

Google kunne forleden præsentere en udvidelse til Microsofts browser Internet Explorer kaldet Chrome Frame, som udskifter IEs indmad med Chromes. Det betyder blandt andet at Explorer-brugere får glæde af den danskudviklede JavaScript-motor V8 fra Chrome og understøttelse for HTML5-standarden uden at skulle skifte til en ny browser.

Hos Microsoft er man dog ikke begejstret over Googles forsøg på at ”forbedre” Internet Explorer. Microsoft mener at Chrome Frame ligefrem kan udgøre en sikkerhedsrisiko og advarer mod at installere den. Google ser ikke overraskende helt anderledes på sagen.

Men nu får Microsoft støtte fra en uventet kant. Mozilla, der står bag IEs største konkurrent Firefox, tilslutter sig nu kritikken.

Mike Shaver, der er vice president for engineering hos Mozilla, kritiserer Chrome Frame i et blog-indlæg. Han mener at udvidelsen svækker eller helt blokerer for en række af browserens funktioner, herunder private browsing, sikkerhedsfunktioner og udvidelser, som har brug for indholdet i browser-vinduet.

Han kritiserer også, at det enkelte websted selv kan aktivere Chrome Frame i IE med en speciel HTML-kode. Det er altså ikke længere brugeren, der styrer, om det er IE- eller Chrome-motoren der skal vise en webside.

Dermed mister brugeren kontrollen over, hvordan browseren opfører sig. Det ville være bedre, hvis webstedet ganske enkelt fortalte brugeren, at det ser bedre ud i Chrome, og så opfordrede til at downloade denne browser i stedet for at aktivere en skjult motor i IE.

Mozilla-chef Mitchell Baker har en lignende kommentar i sin blog. Hun mener at Chrome Frame vil fragmentere browseren i stedet for at skabe én fælles standard. Brugeren kan ikke længere forudsige, om det enkelte websted bruger Chrome Frame eller IE, og håndtering af cookies, kodeord og andre webindstillinger bliver kaotisk. Bliver de kodeord du indtaster i den ene browser-motor gemt og vist i den anden? Hvad med cookies, bogmærker og historik?

Resultatet er en form for browser-suppe, hvor brugeren får mindre kontrol over sin browser og de websider, der vises, konstaterer hun.
 

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job