TeliaSonera hjalp spammerne på fode igen

Verden blev for en kort stund fri for massive mængder spam, da et omstridt webhotel blev lukket ned i sidste uge. Men i weekenden fik det lukkede webhotel igen kontakt med omverdenen.

Der var behersket jubel, da webhotellet McColo blev sat ud af spillet i sidste uge.

For selv om den globale mængde af spam faldt med 70 procent kort efter nedlukningen, så var alle godt klar over, at det var en stakket frist. For selvfølgelig ville de mange lyssky kunder, der brugte McColo, hurtigt finde andre jagtmarker.

McColo var kendt for at hoste command-and-control servere for flere massive botnet. Men der har også været mistanke om børneporno og andet ulovligt materiale på firmaets hardware. Da der kom håndfaste beviser i sidste uge, opsagde McColos netværksleverandør aftalen, hvilket sendte webhotellet offline tirsdag.

Men allerede i weekenden havde McColo igen kontakt med internettet. McColo aktiverede en hengemt linje, som firmaet havde hos TeliaSonera. Meget tyder på, at McColo havde håbet at kunne overføre sine kunders data i ly af weekeden, men allerede efter 12 timer i lørdags, opdagede TeliaSonera, hvad der var i gang - og linjen blev lukket.

Men den korte tid gav en række af de fastlåste kunder mulighed for at søge væk. For eksempel mener sikkerhedseksperter, at bagmændene til det store Rustock netværk er søgt til Rusland. Der gættes på, at Rustock er i stand til at udsende 30 milliarder enheder spam om dagen.

Men selv om McColo ikke havde fået en kort hjælpende hånd fra svenskerne, så havde de uønskede kunder nok fundet vej til nettet igen.

Spamfighters Martin Thorborg fortalte til ComON i sidste uge, at det globale fald på 70 procent ikke varede meget mere end 10 timer.

Annonce

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til open-source platforme

Københavnsområdet

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S