TDC politianmeldt for 'bredbånds-spam'

TDC udsendte kampagnemateriale til 1.200 af konkurrenternes bredbåndskunder, og det er et brud på teleloven. En bødestraf venter.

TDC er blevet politianmeldt for fusk og risikerer en bøde. Det skriver epn.dk

Sagen bunder i en kampagne, som blev skudt i gang kort før jul. Her henvendte TDC sig uopfordret til 1.200 af konkurrenternes bredbåndskunder, og det er et brud på telelovens paragraf 64, der som udgangspunkt straffes med bøde.

»Fejlen er opstået i forbindelse med en kampagne, hvor vi i efteråret sendte tilbud om opgradering af bredbåndshastigheder ud til adskillige tusinde af vores egne kunder. På grund af fejlen blev der samtidig sendt enslydende breve ud til ca. 1.200 kunder hos andre udbydere, som gensælger bredbåndsprodukter fra TDC,« forklarer Anders Thomsen, chef for TDC's regulatoriske afdeling, til epn.dk.

I februar kontakede telegiganten selv IT- og Telestyrelsen og erkendte fejlen, som ifølge Anders Thomsen var et hændeligt uheld.

»Det siger sig selv, at når vi sender et brev til en kunde hos et andet teleselskab og tilbyder, at den pågældende kan få højere hastighed på sit TDC-bredbåndsabonnement, så er der ikke tale om et bevidst forsøg på at fiske kunder hos andre,« siger han til epn.dk.

Der foreligger til gengæld ikke nogen forklaring på, hvordan informationer om konkurrenternes kunder er havnet i TDC's markedsføringsmateriale. Ifølge epn.dk drejer det sig blandt andet om Tele2- og Fullrate-kunder.

Nu har IT- og Telestyrelsen imidlertid truffet en afgørelse i sagen, som efterfølgende er blevet overdraget til politiet.

»IT- og Telestyrelsen finder det i det foreliggende tilfælde godtgjort, at TDC har overtrådt telelovens paragraf 64 ved ikke at have holdt oplysninger vedrørende gensolgte bredbåndskunder fortrolige,« fremgår det af styrelsens afgørelse.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

    Morten Thune

    Netip A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse