Microsoft 'chikanerer' pirater til at købe

Brugere, der benytter piratversioner af Office, vil blive generet af beskeder fra Microsoft. Softwaregiganten søsætter snart et nyt antipirat-forsøg.

Microsoft vil plage Office-pirater med beskeder, indtil de køber den ægte vare. Initiativet er en udvidelse af softwaregigantens Office Genuine Advantage (OGA), hvor brugerne bliver tvunget til at online-verificere ægtheden af deres produkt, når de forsøger at downloade ikke-kritiske opdateringer og andre gratis programtilføjelser.

»Brugerne vil modtage en pop-up-besked, der informerer dem om, at deres Microsoft Office-software ikke er ægte,« siger Cori Hartje, der er leder af Microsofts Genuine Software Initiative - firmaets antipirat-afdeling.

Såfremt en Office-brugers software bliver registreret som ulovlig, vil der den første gang brugeren benytter en eller anden form for Office-applikation - for eksempel et Word-dokument - dagligt fremkomme en pop-up, der understreger, at man benytter en piratversion. To timer senere vil brugeren endnu en gang blive mødt med beskeden fra Microsoft.

Ifølge computerworld.com vil denne proces fortsætte i op til 30 dage, hvorefter beskederne bliver permanente.

»Office-applikationerne vil blive markeret med en visuel reminder om, at programmet ikke er ægte. Men ingen af beskederne vil forhindre en bruger i at få adgang til deres data eller udarbejde dokumenter,« siger Cori Hartje.

Beskederne vil kun forsvinde, såfremt brugeren afinstallerer piratversionen eller erstatter den med en gyldig udgave.

Foreløbig vil det nye tiltag foregå på forsøgsbasis i Chile, Italien, Spanien og Tyrkiet. Ifølge computerworld.com udtaler Cori Hartje, at besked-teknikken vil blive tilbudt som en update.

Det har ikke været muligt for computerworld.com at få uddybet yderligere detaljer.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse