Ifølge amerikansk lov har retssagen opsættende virkning, således at de to fusionsklare virksomheder må fortsætte som konkurrenter, indtil der er faldet en dom.
Hewletts påstand i sagen er, at HP-ledere forud for aktionærafstemningen om fusionen på uretmæssig vis skulle have lokket en stor institutionel investor til at stemme for opkøbet af Compaq.
Hewlett vil have klarlagt, hvorfor Deutsche Asset Management umiddelbart før afstemningen 25. marts flyttede sine mange stemmer over til fordel for HP-ledelsen, som ønsker fusionen.
Påstanden er, at HP dagen før afstemningen vred armene om på ejeren af Deutsche Asset Management, Deutsche Bank, ved at true med at afbryde forretningforbindelser med banken, hvis ikke der blev stemt ja til fusionen.
Det er denne påstand Walter Hewlett skal føre bevis for i retten, hvilket kan vise sig at være svært, vurderer analytikere. Under alle omsætndigheder er det lykkedes for fusionsmodstanderen at stikke en kæp i hjulet på fusionskøreplanen.
