Kommuner fravælger FESD-leverandører

Selvom tre leverandører af elektroniske dokumentsystemer har fået et særligt statsligt kvalitetsstempel, får det langt fra kommunerne til at flokkes om dem. Kun 15 ud af mere end 40 ordrer er gået til de såkaldte FESD-leverandører.

Investeringen i elektroniske dokumenthåndteringssystemer står højt på de kommunale it-dagsordener i disse år. For at gøre det nemt for kommunerne har Kommunernes Landsforening og Staten ligefrem udpeget tre leverandører, hvis systemer er i top og lever op til de skrappeste krav.

Men kommunerne viger i stor stil uden om de tre såkaldte FESD-leverandører (Fælles elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem). Således har Fujitsu, der ikke er blandt de udvalgte, tegnet kontrakt med 26 kommuner, mens kun 15 kommuner har valgt FESD-leverandørerne.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er man ikke i tvivl om hvorfor billedet ser sådan ud.
»Mange kommuner skeler først og fremmest til prisen, for de har ofte ikke salt til et æg,« forklarer vicekontorchef Jytte Møller Christensen fra KL til ComON.

Hun peger dog også på at der er stor forskel på FESD-leverandørernes løsninger og de øvrige løsninger på markedet.

»Der er tale om to forskellige produkter, hvor der er en række offentlige garantier bag FESD-leverandørernes løsninger. Kommunerne får en garanti for at det også på sigt passer ind i den offentlige it-infrastruktur. Noget som de har svært ved selv at kontrollere,« understreger Jytte Møller Christensen og peger på en række fordele ved at vælge en FESD-løsning:

»En af fordelene ved FESD er at kravspecifikationen er lavet på forhånd. En sådan kan nemt løbe op i fem millioner kroner. En anden fordel er at leverandørerne er tvunget til at være med til at standardisere. De har ni måneder til at indføre en standard fra den er vedtaget. Det kontrollerer vi og Økonomistyrelsen. En sådan ting ville en kommune aldrig selv kunne kontrollere,« påpeger Jytte Møller Christensen.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S