Munk IT opbygger driftscenter i nationalbank-hus

En stor tilgang af kunder har medført, at Munk IT udvider og opbygger et nyt driftscenter i den gamle nationalbank-bygning i Odense. Det nye center markerer samtidig, at den fynske IT-forhandler med kontorer ved København og i Jylland vil satse yderligere på driftsopgaver.

»Den konstante tilgang af kunder har gjort, at vi i takt med udviklingen nu har endnu mere fokus på IT-drift og -outsourcing end nogensinde før. Efterhånden som flere og flere kunder har lagt deres drift hos os, har vi gradvist udvidet og opbygget driftscentret, så vi i dag mener, at vi kan matche de helt store,« fortæller Hans Mosegaard, ansvarlig for Munk IT's driftscenter.

»Vi vil især positionere os inden for vores primære segment - de mindre og mellemstore virksomheder - da det specielt er her, at vi adskiller os fra de større driftscentre i Danmark. Det er vores fordel, at lige netop dette segment er en smule sværere at nå for vores større kolleger i branchen, da mindre virksomheder ofte frygter at drukne i mængden hos en større IT-leverandør,« forklarer han.

Udvidelsen forventes færdig ultimo september.

»Der findes nok ikke et mere sikkert sted i Danmark end den gamle nationalbank. Derfor er det også netop her, vi har valgt at udvide driftscentret til. Vi har ansvaret for mange virksomheder, og hvis vi ikke lever op til dette ansvar, så ryger hele vores eksistens-grundlag,« mener Hans Mosegaard

Munk IT's nye driftscenter vil ifølge virksomheden være godt forskanset fra omverden 25 meter under jorden, omkranset af jernarmeret beton og med en halv meter tyk jerndør som indgang.

»Driftscentret indeholder de nyeste og allerhøjeste sikkerheds-foranstaltninger, der kan købes. Det har været en udfordring at opbygge denne IT-bunker, og vi glæder os til at skyde driften i gang sidst i september. Vores investering er ikke en risikobetonet satsning - vi har allerede kunderne, og mange står i kø for at komme indenfor. Det nye driftscenter er blot en naturlig ekspansion af Munk IT's nuværende aktiviteter, så vi opnår den perfekte synergieffekt til glæde for vores kunder,« slutter Hans Mosegaard.

Annonce

Annonceindlæg fra Admin By Request

Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse