It-profet kommer til Danmark

Den amerikanske teknologi-pioner Ray Kurzweil påstår, at maskiner vil være klogere end mennesker i år 2045.

Artikel top billede

Om bare 35 år vil maskiner være klogere end mennesker. Intelligente nanorobotter vil være dybt integreret i vores omgivelser, vores kroppe og vores hjerner, og vi kan se frem til et langt liv befriet for handikap og livsstilssygdomme. Det er ikke science fiction, men synspunkter fra amerikanske Ray Kurzweil.

Den markante it-profet gæster Odense i denne måned som et indslag på AAL konferencen – Ambient Assistent Living. AAL Forum sætter fokus på teknologier, der kan imødekomme den eksplosive ældreudfordring.

Ray Kurzweil er en kontroversiel person. Han påstår, at maskiner vil være klogere end mennesker i år 2045. Og at de fleste af os sagtens kan leve længe nok til at opleve det, fordi teknologien vil kunne bringe os nærmere et - om ikke evigt -   så i hvert fald meget langt liv, der oven i købet vil være befriet for handikap og livsstilssygdomme.

Ray Kurzweil er blevet beskrevet som det rastløse geni i Wall Street Journal. I Forbes Magazine blev han nummer 8 på listen over de mest betydningsfulde iværksættere i USA og ved samme lejlighed udråbt til Thomas Edisons naturlige arvtager. Den kontroversielle it-profet har modtaget æresmedaljer fra tre forskellige amerikanske præsidenter

Ray Kurzweil har opfundet og udviklet den første skrivebordscanner, den første tekst til tale maskine for blinde, den første synthesizer der lyder som et rigtigt klaver og verdens mest avancerede computersystem til talegenkendelse.

Han har skrevet seks bøger, hvoraf fire er amerikanske bestsellere. “The Age of Spiritual Machines” er oversat til ni sprog og var den bedst sælgende videnskabsbog på Amazon ligesom “The Singularity is Near”, der toppede både vidensskabs- og filosofikategorien. Sidste år blev en læreanstalt - the Singularity University - grundlagt på hans tanker og teorier.

Ray Kurzweils budskab er, at kun ved hjælp af teknologi i hastig udvikling kan vi mennesker overvinde de udfordringer, som vi har kæmpet med i generationer. I løbet af få årtier vil maskiners intelligens langt overgå den samlede menneskelige intelligens. Intelligente nanorobotter vil betyde at vi vil leve længere og have et langt mere udviklet sanseapparat samt en langt mere avanceret intelligens end i dag. Denne udvikling vil være et væsentlig bidrag til at overvinde mange fysiske handikap samt nedsætte aldringsprocessen betydeligt.

Ray Kurzweil kan opleves live i Odense Congress Center fredag den 17. september.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse