Kommuner overser grøn it

Kun en tredjedel af de danske kommuner vælger miljørigtigt it-udstyr. Det viser en undersøgelse fra en producent af netop grøn it.

Om udstyret er miljørigtigt spiller ikke den store rolle for de danske kommuner, når der skal vælges nyt it-udstyr. Det viser en undersøgelse fra pc-producenten Fujitsu Siemens, der netop gør et stort nummer ud af at levere "grønt" it-udstyr.

Således er det kun en tredjedel af de danske kommuner, der vælger miljørigtigt it-udstyr, når de køber ind.

Producenten har spurgt 400 danske, norske, svenske og finske kommuner om deres miljøpolitik generelt og på it-området. Og i Norge og Sverige er man noget bedre til at vælge udstyr, der er godt for miljøet. Her har 49 procent af de kommunale it-chefer miljøet med i tankerne, når der anskaffes nye arbejdsstationer og lignende.

Samtidig med at de danske kommunale it-chefer ikke vælger grønt, så er det også kun halvdelen af dem, der ved om man indkøber miljørigtigt it-udstyr eller ej.

»Den uvidenhed er for stor, for kommunerne er nødt til at tage aktivt stilling. Efter år med fokus på muse-skader og for mange timer bag skærmen, er det på tide at se på selve computernes påvirkning i form af strømforbrug, blyindhold, udblæsningen fra pc'en og genbrug. Alt sammen forhold, der har betydning for vor hverdag og vort samfund på længere sigt,« siger Erik Søe, Salgs- og marketingdirektør hos Fujitsu Siemens.

Prognoserne lyder på at danske kommuner vil købe 120.000 pc-arbejdspladser i 2006. Hvis alle de pc'er var miljørigtige ville man, ifølge Fujitsu Siemens, kunne spare 350 mio. kr. i lavere strømforbrug i en treårig periode, samt befrie miljøet for 1,4 tons bly og andre tungmetaller.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S