Sharp udvikler 3D-smartphone

Teknologien fra minikonsollen 3DS skal også bruges i mobiltelefoner.

Artikel top billede

Den største producent af mobiltelefoner i Japan, Sharp, har planer om at udvikle en smartphone med et 3D-panel, som viser tredimensionelle billeder uden at det er nødvendigt at bruge specielle briller. Det fortæller en Sharp-talsmand til Reuters.

Den nye 3D-mobiltelefon skal lanceres på det internationale marked inden årets udgang. I Japan sælges allerede enkelte mobiltelefoner med små 3D-skærme, men Sharp har udviklet en ny teknologi, hvor 3D-oplevelsen skulle være mere overbevisende.

Teknologien minder om Nintendos 3D-minikonsol 3DS, der også kan lanceres inden slutningen af året. Den har et 3,5 tommers-display, der kan vise 3D-billeder uden briller. En sensor i enheden registrerer, hvor brugerens øjne befinder sig, og tilpasser automatisk billedet for at skabe 3D-effekten.

Det betyder til gengæld også, at andre personer, som kigger med fra siden, ikke kan se 3D-effekten – faktisk kan de end ikke se et normalt 2D-billede, fordi billedet forekommer sløret og uklart når man kigger fra siden. Derfor er der mulighed for at justere 3D-effektens styrke med et særligt kontrolelement i 3DS, hvor man også kan slukke helt for 3D, så andre også kan kigge med.

Sharp har angiveligt leveret 3D-teknologien til 3DS, så det er meget sandsynligt, at det er det samme display som også bruges i den kommende 3D-smartphone.

Og ligesom 3DS får den nye smartphone sandsynligvis også et 3D-kamera, altså et kamera med to linser, hvor billederne kan kombineres for at skabe en 3D-effekt.

Indtil nu har Sharp haft svært ved at vinde fodfæste udenfor Japan. Sharp har blandt andet fremstillet Kin-telefonen for Microsoft, men den blev et stort flop og blev trukket tilbage allerede to måneder efter lanceringen.

Men nu skal 3D-teknologien altså hjælpe Sharp med at få et internationalt gennembrud. Det er generelt lettere at skabe en 3D-effekt på et lille display i en personlig mobil enhed, hvor der typisk kun er én bruger som holder enheden lige foran sig, end på et fjernsyn, hvor seerne kan være spredt i rummet og derfor betragter skærmpanelet fra meget forskellige vinkler.

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job