USA og Sverige diskuterer udlevering af Julian Assange

Wikileaks-stifter modsætter sig udlevering til Sverige, hvor han frygter at blive sendt videre til USA.

Artikel top billede

Sverige og USA er i "uformelle samtaler", hvor USA undersøger muligheden for at få udleveret Julian Assange, hvis han skulle blive tiltalt for at drive spionage mod verdens supermagt.

Det skriver den britiske avis The Independent på baggrund af anonyme, diplomatisk kilder.

Carl Bildt, den svenske udenrigsminister, siger dog ifølge nyhedsbureauet AFP, at Sverige ikke er i snak med USA om sagen. Han understreger, at de svenske diplomater ikke har magt til at udlevere Julian Assange. Dét er en sag for de svenske domstole, siger han, at afgøre om Wikileaks-stifteren skulle udleveres til USA for at have publiceret de hemmeligt-stemplede dokumenter i Cablegate. Julian Assange er desuden ikke tiltalt i USA, men myndighederne overvejer det, ligesom højrefløjspolitikere som Sarah Palin slår på tromme for det.

I første omgang ville den svenske sag mod Julian Assange også skulle afgøres, før en udlevering til USA ville komme på tale. Den kontroversielle Wikileaks-talsmand og stifter, der frivillligt lod sig anholde i London i går, blev ved et retsmøde varetægtsfængslet i en uge, mens det britiske retssystem afgør, om han skal udleveres til Sverige. Han er af den svenske anklagemyndighed tiltalt for forskellige seksuelle krænkelser. Svenskerne har derfor har krævet ham arresteret med en europæisk arrestordre.

Julian Assanges advokater plæderede for, at han skulle slippes på fri fod mod en million-kaution, som flere fremtædende briter, blandt andet en søster til en politiker og en filminstruktør, havde tilbudt at betale.

En repræsentant fra de svenske myndigheder, Gemma Lindfield, fik dog overtalt dommeren til at holde Wikileaks-talsmanden bag lås og slå foreløbigt. Hendes mest spektakulære begrundelse var, at det var for hans eget bedste.

"Hvilket som helst menneske kunne begå selvtægt mod ham," sagde Gemma Lindfield ved retsmødet i Westminster Magistrates’ Court ifølge The Independent.

Samtidig formoder hun, at Julian Assange ikke igen frivilligt vil lade sig pågribe. Han har mange venner, der vil donere penge til hans eventuelle flugt, sagde hun.

Imens har Schweiz angiveligt indfrosset tusindvis af kroner, som skulle være i Julian Assanges varetægt. Visa og Mastercard besluttede samtidig at følge trop bag Paypal og stoppe muligheden for at donere penge til Wikileaks gennem deres betalingstjenester. Som ComON tidligere har fortalt, kan man stadig overdrage penge til Wikileaks gennem en svensk mikro-betalingstjeneste, Flattr - eller benytte gammeldags bankoverførsler.

Holdet bag Wikileaks fortæller, at de fortsætter publiceringen af de 400.000 dokumenter fra USA diplomati trods stifterens fængsling.

Julian Assange mener, at de svenske anklager - der kommer fra to svenske kvinder - er et led i et komplot mod ham. Den påstand afviser den svenske anklager, Marianne Ny, som ifølge det svenske medie SvD.se ikke har fundet tegn på, at det skulle være tilfældet.

Læses lige nu

    Everllence

    Software Engineer

    Københavnsområdet

    Unik System Design A/S

    QA Engineer for AI-first development

    Nordjylland

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job