Det amerikanske telekommunikationsfirma Qwest vil donere tre milliarder kroner til regerings-projektet Internet 2, der skal forbinde landets største universiter og tillade dataoverførsler op til 1000 gange hurtigere end dagens Internet. Qwest vil dog ikke donere de tre milliarder som kontanter, men i form af gratis telekommunikations-tjenester over de næste år. Qwest har opbygget et omfattende fiberoptisk netværk over hele USA, og en del af kapaciteten vil blive stillet til rådighed for Internet 2.