Amitech opjusterer forventninger til svensk pc-salg

Den danske pc-producent Amitech fordobler nu sine forventninger til pc-salget i Sverige.

På fire måneder har danske Amitech erobret to procent af det svenske marked for pc'er til private. Det har nu ført til at selskabet fordobler sine forventninger til pc-salget i Sverige i det indeværende år.

»Vores målsætning var at nå en omsætning på ti millioner kroner i Sverige i regnskabsåret 2002/2003. Men det mål nåede vi allerede inden nytår. Derfor forventer vi nu et salg på 20-25 millioner kroner i Sverige i 2003 - alene i den kæde hvor vi er nu. Dertil kommer, at vi i år meget gerne skulle ind i endnu mindst en stor svensk kæde, hvilket forhåbentlig øger omsætningen med yderligere et tocifret millionbeløb,« fortæller Amitechs adm. direktør, Lars H. Bjerg.

Firmaet fortæller at det har fået henvendelser fra flere store svenske forhandlerkæder, som er interesserede i det danske mærke. Amitechs pc'er sælges allerede gennem forhandler-kæden Thorn, der har 32 butikker i Sverige. De danske pc'er har erstattet HP/Compaq i kædens sortiment.

»Vores største konkurrenter er de internationale giganter HP og Fujitsu-Siemens, der i mange år har haft en stor del af markedet. Alligevel er vi i stand til at vinde markedsandele fra dem,« siger Lars H. Bjerg og uddyber, at Amitech profiterer af, at HP og Compaq i 2002 fusionerede, og de to mærker nu sælges under samme navn.

Det svenske pc-marked er Nordens største med et salg på 242.360 enheder i 3. kvartal sidste år, mens det samlede salg i Danmark var 144.355 enheder i samme periode.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S