Asetek klar til det helt store sats

Om få år vil man kunne finde Aseteks små væske-kølere i hovedparten af alle almindelige pc'er. Sådan lyder visionen hos investorerne, der nu sætter yderlige 85 millioner i det nordjyske firma.

Som ComON kunne berette i sidste uge er der skudt penge i den nordjyske producent af væskebaserede pc-kølere, Asetek. De eksisterende fire venture-firmaer, der i forvejen har penge i nordjyderne, har sammen med en ny amerikansk investor rejst i alt 85 millioner kroner.

Samtidigt er der blevet stiftet et holding-selskab, der får adresse i USA. Det betyder dog ikke, at Asetek rent juridisk bliver et amerikansk selskab, sådan som det kunne læses af ComONs tidligere artikel.

Den nye bunke penge skal Asetek bruge til at booste salg og markedsføring på det amerikanske marked, hvor kølefirmaet så at sige er kommet ind i varmen hos de store pc-producenter, ikke mindst giganten HP.

Aseteks muligheder er ifølge investorerne også ret gigantiske:

»Vi taler om et 40 milliarder dollar stort marked for kølere til CPU'er og GPU'er. Tendensen for disse chips er højere og højere varmeafgivelse men mindre og mindre overfladeareal. Det gør dem vanskeligere at køle. Samtidigt er der stigende fokus på computernes lydniveau. Vi mener, at Aseteks produkt er teknologisk foran alle andres. Målet er nu, at få det fra dets nuværende position som performance-produkt ned i mainstream-segmentet - altså ud på alle de mange almindelige pc'er. Det vil ske over tid, men vi tror, det vil ske,« siger direktøren for Sunstone Capital Jimmy Fussing Nielsen.

Finansieringsrundens nye og ledende investor er den amerikanske private equity og venture fond D.E. Shaw. De øvrige investorer i runden er nordiske Northzone Ventures, danske Sunstone Capital samt amerikanske KT Ventures Group, som alle dermed følger op på de investeringer, de påbegyndte i 2005, fremgår det af en pressemeddelelse.

Ifølge stifter og direktør i Asetek André Sloth Eriksen går firmaet efter en børsintroduktion inden for 4-5 år.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Kingston Technology

    Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

    Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S