Denne morgen sendte CSC 120 medarbejdere i lock out. De skal ikke møde på arbejde ind til fagforeningen PROSA går med til, at deres organiserede medlemmer bliver sat ned i løn.
Konflikten har bund i, at it-mastodonten mener, at firmaet har en gruppe medarbejdere, der tjener alt for mange penge i forhold til ansatte hos CSC's konkurrenter. Det er både sammenlignet med internationale konkurrenter og danske konkurrenter, at CSC-medarbejderne ifølge firmaet selv har fået skaffet sig for gode vilkår, forklarer Carsten Lind, administrerende direktør hos CSC.
"Vi har ønsket at få vores overenskomst bragt på niveau med det øvrige marked," siger Carsten Lind.
PROSA har selv fremlagt fem punkter, hvor de mener, at CSC er gået for langt i deres krav om at slække goderne for medarbejderne.
- Fjernelse af tryghedsaftalen
- Indførelse af funktionsløn
- Nedsættelse af lønnen med 10%
- Øget arbejdstid
- Individuel løn (væk med skalatrin)
Ifølge PROSAs egen lønstatistik tjener en systemudvikler med meget lille erfaring 34.388 kroner øst for Storebælt. Efter 41 års erfaring vil systemudvikleren i snit tjene 60.088 kroner i bruttoløn. Hvis CSC-ledelsne har ret i, at de ansatte der tjener mere end andre steder, skulle systenmudvikleren med mange års erfaring altså få betydeligt mere end 60.000 kroner i månedsløn.
Hanne Lykke Jespersen fra PROSA erkender, at de ansatte ved CSC har gode vilkår. Hun siger dog, at der også er ansatte ved andre danske it-virksomheder, der har lige så gode vilkår - mens det også er muligt at finde virksomheder, der tilbyder dårligere vilkår.
"Vi har sikret gode vilkår hos CSC, men det har de andre fagforeninger også," siger hun og undrer sig over, at andre CSC ikke har forsøgt at forhandle med andre fagforeninger..
"De har givet disse løft for at holde på folk. Hvis det var over markedsniveau, så havde de ikke givet disse løft," siger Hanne Lykke Jespersen.
Hun mener, at det har en stabiliserende effekt med en gældende overenskomst, som holder et niveau både i opgangstider og nedgangstider, siger hun.
Hun foreslår videre, at CSC burde have talt med medarbejderne om, hvordan de kunne hjælpe til med at skabe overskud i virksomheden frem for at gå i konflikt med de ansatte.
Det er vel ikke en fagforenings rolle at skabe overskud i en virksomhed?
"Hvis der er nogle mærkelige måder, nogle ting i en virksomhed fungere på, så ville medarbejderne være gode at snakke med om det, så virksomheden fungerer bedre," mener Hanne Lykke Jespersen.
For Carsten Lind handler spørgsmålet dog om, at CSC har for dyre medarbejdere til, at virksomheden er konkurrencedygtig på markedet.
"Jeg synes altid, at dialog er en god ting. Det har vi også investeret i. Men vi har ikke fået en dialog med substantiel indhold," siger Carsten Lind.
"Det er selvfølgelig ikke en ønskesituation. Vi er i konflikt med vores egne medarbejdere, og det er en kedelig situation. Men vi gør det, fordi vi føler, at vi er tvunget af omstændighederne. Vi arbejder på at forbedre vores konkurrenceevne," siger Carsten Lind.
Han siger, at virksomheden har fremvist nogle tal for PROSA, som viser, at CSC's medarbejdere tjener mere end i sammenlignelige grupper. Han afviser dog at vise tallene til ComON.
