Trustpilot beskyldes for spam og snylteri

Trustpilot.dk har trådt godt og grundigt i spinaten, mener ærkefjenderne hos E-handelsfonden. Fonden har meldt Trustpilot til Forbrugerombudsmanden, og truer også med en stævning for varemærkesnylteri.

På Trustpilot.dk kan forbrugere efterlade kritik eller ros af danske netbutikker. På den måde vil hjemmesiden indirekte tvinge netbutikker til at yde en højere service.

Men i denne weekend har Trustpilot foretaget sig flere ting, som ikke er til gavn for forbrugerne. Det mener i hvert fald E-handelsfonden, som står bag e-mærket.

Kritikken skyldes en email fra Trustpilot, som er sendt til en række netbutikker. Butikkerne opfordres til at bede deres kunder om at bedømme netbutikkerne på Trustpilot.

I kølvandet på emailen har E-handelsfonden i dag oplyst, at Trustpilot kan se frem til tre breve af den alvorlige slags:

For det første har E-handelsfonden anmeldt Trustpilot.dk til Forbrugerombudsmanden. Det skyldes, at Trustpilot - ifølge E-handelsfonden, kalder sig for en mærkningsordning. Det må firmaet ikke, siger fondens direktør og henviser til de nordiske forbrugerombudsmænd standpunkter.

»For at kunne kalde sig en mærkningsordning så skal man have nogle retningslinjer, som butikkerne skriver under på, at de vil følge. Man skal også give en ekstra beskyttelse - ud over det, som loven kræver. Og så skal der være en løbende kontrol med, at reglerne bliver overholdt. Det har Trustpilot ikke,« forklarer E-handelsfondens direktør Lars Schmidt Larsen.

Snylteri

Den pågældende mail får også E-handelsfonden til at anklage TrustPilot.dk for varemærkesnylteri.

Det skyldes, at Trustpilots direktør Peter H. Mühlmann i mailen forklarer Trustpilots koncept ved at nævne ordene "e-handelsmærke" og "emærke". Det opfatter fonden som en overtrædelse af fondens varemærke "e-mærket". I et brev til århusianske Trustpilot kræver fonden, at denne plagiering indstilles inden 10 dage - ellers følger en stævning.

Som sidste konsekvens af weekendens email, så kan Trustpilot måske se frem til et tredje krav. Ifølge E-handelsfondens oplysninger, så har flere modtagere af den pågældende mail også anmeldt Trustpilot.dk for spam, fordi butikkerne ikke bedt om at modtage mails.

Konkurrerende kamphaner


Trustpilot forsøger jo i øjeblikket at positionere sig som et alternativ eller en konkurrent til netop jeres e-mærke. Er den her anmeldelse ikke bare en kæp i hjulet på en kommende konkurrent?

»Vi anser ikke Trustpilot som en konkurrent. I vores opfattelse er Trustpilot et sted, hvor man kan komme af med sine gode eller dårlige erfaringer om nethandel. E-mærket er en mærkningsordning. Hvis man handler med et e-mærket sted, og der opstår et problem, så står vi klar til at hjælpe. Det gør Trustpilot ikke,« siger Lars Schmidt Larsen.

»Det forekommer mig noget amatøragtigt og naivt, at en direktør for et firma, som oven i købet foregiver at arbejde i forbrugernes interesser, i en og samme mail gør sig skyldig i spam, misbruger og snylter på et anerkendt varemærke og overtræder de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til handel og markedsføring på internettet,« siger Lars Schmidt Larsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Trustpilots direktør Peter H. Mühlmann inden deadline, men firmaets informationsmedarbejder fortæller, at det ikke har været Trustpilots hensigt at skade E-handelsfondens varemærke, og at man straks vil stoppe brugen af fondens varemærke.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job