Artikel top billede

Banker og Tradeshift slås om fremtidens elektroniske fakturaer

Banker og e-faktureringsfirma skændes om de bedste standarder til den digitale faktura.

Mange fakturaer er i dag baseret på brev eller emails med indskannede regninger. Når de skal betales, er der tit pdf-filer, der bliver printet og lagt i bunker i et regnskabskontor. For fremtiden vil det oftere og oftere foregå digitalt. Men hvilke standarder skal herske og sikre den gnidningsfri e-fakturering? Det er et spørgsmål, som offentlige myndigheder, banker og adskillige private aktører har vidt forskellige syn på.

Nu anklager den danske e-faktureringsvirksomhed Tradeshift bankerne for at udøve lobbyisme over for EU-kommissionen i et forsøg på at presse deres egen standard igennem. Det er en ny standard, som ikke har været afprøvet i praksis, ikke hænger sammen med de forskellige forretningsprocesser og derfor vil være til større besvær for virksomhederne end gavn, mener Tradeshift.

"Hvorfor tror banker, at de kan fortsætte med at opføre sig som Microsoft i halvfemserne og overtræde åbne standarder," skrev Tradeshift-direktør Christian Lanng for nyligt på Twitter.

Bankerne hævder på deres side, at de bliver nødt til at have deres egne standard, som er tilpasset deres specielle behov - og de erkender, at deres standard afhængigt af virksomhedernes behov ikke altid er den bedste. De to standarder er altså komplimentære og konkurrerer ikke med hinanden, lyder argumentet.

 

Bankerne har ISO-stempel

Standarden, som bankerne bakker op om, er ISO-certificeret via den finansielle sektors egen gren inden for International Standard Organisation, ISO20022. Det er altså et af verdens mest anerkendte certificeringsorganer, der står bag bankstandarden. Men ifølge Tradeshift er standarden skræddersyet til bankernes egne behov i stedet for at fokusere på at give virksomhederne et fleksibelt værktøj.

Tradeshift baserer deres løsning til e-fakturering på standarden Universal Business Language (UBL). Standarden er defineret af OASIS, der er en af de mindre standardiserings-organisationer og primært har markeret sig med Web service og XML-baserede standarder. Tradeshift har en af de drivende kræfter inden for skabelsen af UBL, xml-skaberen John Bosak, med i bestyrelsen. Samtidig har virksomheden en af de danske kræfter på UBL-området, Mikkel Hippe Brun, som medstifter og Chief Strategy Officer. Mikkel Hippe Brun har tidligere arbejdet for staten og været med til at implementere brugen af UBL, siden IT- og Telestyrelsen for seks år siden besluttede at bruge netop UBL, der er en åben og uafhængig standard. Nu bruger han sin fakturaviden i det private selskab Tradeshift.

 

Tradeshifts øjensten rummer en vifte af muligheder

Fordelen ved e-faktureringsstandarden i UBL er først og fremmest, mener Mikkel Hippe Brun, at den er åben og er udarbejdet i et bredt samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder. Der er altså ingen enlig aktør, som har stået bag udviklingen eller ejer ophavsretten til standarden. For virksomheder er den store fordel desuden, mener Tradeshift, at den er baseret på principper, som ikke blot gælder for fakturaerer, men går igen i andre proces-standarder for virksomheder. Det er ordreafgivelse, ordrebekræftigelse, katalog, kontoudtog og lignende, som UBL har en vifte af standarder for. Alt muligt, som er relevant for e-handel.

"En faktura kommer som følge af et tilbud, en ordre og så videre. Du kan ikke bare tage enkeltstående handling og så lave en standard blot for det. ISO20020 er en fakturastandard, som passer godt ind i bankernes kram, fordi de ser en faktura som noget, bankerne skal stå for at betale, hvor vi ser en faktura som en del af en sammengængende proces, og det er vigtigt at standarden dækker samtlige processer," siger Mikkel Hippe Brun.

Han anklager bankerne for at lobbyere aktivt, blandt andet over for EU-Kommissionen, for deres egen standard, ISO20020 Financial Invoice. Den dækker blot én ting: Efakturering, men bankerne forsøger ifølge Mikkel Hippe Brun at male et billede af, at den dækker de brede e-faktureringsbehov i både den offentlige og den private sektor.

"Det bliver først slemt, hvis bankerne går i gang med et lobbyistarbejde for at få politikerne til at skifte spor fra en åben vej og gøre bankernes standard til en fælles standard," siger Mikkel Hippe Brun.

 

Bankerne har særlige behov

Stig Korsgaard, standardiseringschef ved bankernes danske brancheorganisation, Finansrådet, afviser anklagerne. Delvist. Han erkender blankt, at bankernes standard ikke er den bedste løsning for virksomheder, som skal have digitale standarder for en fuld arbejdsproces, der ender ud i en betaling.

"Hvis vi snakker om en lille virksomhed, som kun har behov for elektronisk fakturering, så kan vi konkurrere. Der er forskel på dét og så at sige, at vi er i gang med en eller anden verdenserobring. Det er vi ikke. Vores standard er ikke en løsning, der er lige så god, som den Mikkel leverer. Den har ikke den fulde palet af meddelelser inden for supply chain," siger Stig Korsgaard.

Når bankerne har ønsket at skabe deres egen standard, så er det for specifikt at kunne målrette brugen af faktura-data til de mange forskellige finansielle serivces og forretningsprocesser i verdens bankmarkeder, som anvender fakturadata, siger Stig Korsgaard. På europæiske plan er det for eksempel at gøre det muligt at betale på tværs af grænserne i Single Eurpean Payments Area (SEPA). I Sydeuropa er det også eksempelvist almindeligt, at banken belåner et beløb i en faktura - det skal standarden også rumme.

"UBL har som mål at leve op til den finansielle sektors behov, men det har de ikke fået nået endnu. Det vil vi være fuldt behjælpelige med at få i orden," siger Stig Korsgaard.

Selv om UBL en dag skulle leve op til bankernes behov, så vil bankerne dog fortsat have deres helt egen standard, som de har ejerskab over og nemt kan ændre, siger han.

"Dét, som Mikkel Hippe Brun anklager ISO for, det kan man lige så godt anklage UBL for. Det er en lille håndfuld offentlige myndigheder, heriblandt de danske myndigheder, og nogle få virksomheder, der er driver deres standardiseringsarbejde," siger Stig Korsgaard.

 

Tradeshift satser på UBL

Tradeshift er ikke selv bekymrede. De har selv lagt alle deres æg i UBL-kurven og er overbevist om, at standarden, som allerede bruges af myndighederne i Danmark, Norge, Sverige, Island og Holland, vil vinde frem. Udover UBL, CII og ISO20022 Financial Invoice findes der også andre standarder i forskellige lande rundt omkring i verden, men Tradeshift er sikker på, at det åbne UBL har en god fremtid foran sig. Tradeshift, som arbejder på at slå igennem i Europa og fremadstormende lande som Brasilien først, holder sig derfor til at bruge UBL som deres interne standard.

"Det er egentlig ikke så slemt. Vi skal nok overleve. Vi synes bare, at virksomhederne i Europa fortjener en standard, hvor der er taget højde for alle processer i en forretning," siger Mikkel Hippe Brun.

Udviklingen inden for e-fakturering er i en rivende udvikling, eksempelvis er et fælleseuropæisk projekt, PEPPOL, i gang med at forsøge at integrere de forskellige løsninger i Europa for at lette ordreafgivelse og betaling på tværs af grænserne i Det Indre Marked.

Mikkel Hippe Brun håber ikke, at myndighederne lægger deres æg i bankernes kurv.

"Det ville være skidt for Europa, for det ville bremse udviklingen," mener han.

 

Skænderi om standarder er kompatible

En detalje er desuden, hvordan standarderne er kompatible. En EU-ekspertgruppe har tidligere fastslået, at de forskellige standarder for e-fakturering bør læne sig op ad en FN-standard, UNCEFACTS Cross Industry Invoice (CII). For nyligt påviste en spansk ekspert på området, Oriol Bausà, at bankernes forsikringer ikke passer. Spanieren er selv gennem sin stilling som director ved det private Document Engineering Services knyttet til OASIS og deres standard UBL, men han påviser i en præsentation, hvordan bankernes ISO20022 på flere områder er skæv i forhold til CII. Altså stik imod bankernes forsikringer, ifølge Mikkel Hippe Brun.

Stig Korsgaard mener, at det er forkert at hævde, at bankernes standard ikke lever op til FN-standarden.

"Nogle har misforstået dette med, at de skal være ens, at der ikke må være færre dataelementer. Den diskussion vil jeg gerne lægge i graven," siger Stig Korsgaard, som hævder, at ISO20022 som subset af CII  i lige så høj grad lever op til FN-standarden som UBL.

Han opfordrer UBL-folket til at slå koldt vand i blodet. Det er rigtigt, at ISO20022 på nogle områder er en konkurrent, men bankerne vil som oftest holde sig til deres hjørne, siger han. Det er fakturering inden for den finansielle sektor og fuld integration til alle de finansielle services rundt omkring i verden. UBL har derimod fokus på behov hos det offentlige og virksomheder med længere forretningsprocesser.

"Det kan vi ikke dække, det er rigtigt. De kan heller ikke dække de behov, vi har. Så i virkeligheden er der vel ikke noget problem," runder Stig Korsgaard af.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning 2022: Sæt data på den strategiske dagsorden

Lær hvordan du tænker automatisering, data og digitalisering ind i dagligdagen, over for kunderne og hvordan du får skabt ny forretning.

31. maj 2022 | Læs mere


Sådan gør du din forsyningskæde mere robust

Vi sætter fokus på standardværktøjer og tillægsløsninger til Microsoft Dynamics 365 FO i produktionsvirksomheder, som vil planlægge og drive en effektiv supply chain.

31. maj 2022 | Læs mere


AI & machine learning i praksis: Sådan får du gevinst i din dagligdag

Kunstig intelligens, machine learning og algoritmer er i fuld gang med at forandre måden, vi arbejder og driver virksomhed på. På seminaret kan du møde førende eksperter på området, leverandører, beslutningstagere og praktikere, der fokuserer på best practise på området.

02. juni 2022 | Læs mere






CIO
Årets CIO 2022: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?