Ny søgemaskine afslører Wikipedia-manipulation

En ny søgemaskine afslører virksomheder og politiske organisationer der forsøger at manipulere artikler i internet-leksikonet Wikipedia.

Alle og enhver har fri adgang til at foretage ændringer i artiklerne hos Wikipedia - også de personer og firmaer, som artiklerne handler om. Derfor er det nok ikke så overraskende, at mange forsøger at rykke sig selv i et bedre lys eller slette kritiske bemærkninger. Det kan ligefrem udvikle sig til ord-krige, hvor politiske modstandere eller konkurrenter i erhvervslivet manipulerer hinandens artikler.

Nu er det for første gang muligt at afsløre denne form for manipulation uden at skulle igennem en tidskrævende proces med at oversætte ip-adresser til domænenavne. Hvis man foretager en anonym redigering hos Wikipedia, bliver ip-adressen altid gemt. En studerende på Caltech-universitetet, Virgil Griffith, har gjort det besværlige arbejde med at samle det komplette register over ip-adresser og ændringer i Wikipedia, og kørt dem gennem et automatisk program, der finder ejerne til ip-adresserne.

Resultatet er en søgemaskine, Wikipedia Scanner, som nu er tilgængelig på wikiscanner.virgil.gr. Her kan man besøge på bestemte virksomheder eller organisationer, og finde alle ændringer, der er foretaget fra deres adresser. Eller man kan søge på en bestemt Wikipedia-artikel og få en liste frem, der viser, hvem der har redigeret i artiklen. Desværre er interessen i øjeblikket så stor, at det er stort set umuligt at benytte tjenesten.

Blandt de Wikipedia-syndere der allerede er blevet afsløret er firmaet Diebold, der producerer maskiner til e-valg og har forsøgt at slette kritiske kommentarer, og en bruger hos National Security Agency, der har slettet et link til overvågningsnetværket Echelon.

Og de foreløbige afsløringer er formentlig kun toppen af isbjerget - se en liste på blog.wired.com/27bstroke6/2007/08/vote-on-the-top.html.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job