Microsoft taber sag om browser-patent

Det amerikanske patentkontor har endnu engang bekræftet gyldigheden af et omstridt browserpatent. Afgørelsen er et sviende nederlag til Microsoft.

I 2003 blev Microsoft dømt til at betale en erstatning på mere end tre milliarder kroner til firmaet Eolas og University of California for krænkelse af et patent på plug-in-teknologi i browsere. Microsoft har siden forsøgt at få patentet underkendt, men det amerikanske patentkontor har netop slået fast, at patentet er gyldigt.

Så sent som i marts måned i år fik Microsoft ellers medhold ved en appeldomstol, som delvis ophævede afgørelsen fra 2003. Microsoft mener at patentet er udstedt på et falsk grundlag og bør annulleres. I sin argumentation henviser firmaet blandt andet til browseren Viola, der blev færdiggjort et år inden patentansøgningen blev indsendt.

Men patentkontoret i USA mener ikke, at patentet skal trækkes tilbage. Microsoft understreger i en kommentar, at man er skuffet over afgørelsen, men vil kæmpe videre for at få patentet underkendt. University of California glæder sig til gengæld over, at patentet endnu engang er blevet blåstemplet.

Sagen kan også få konsekvenser for andre browser-firmaer og millioner af hjemmeside-ejere, der kan blive tvunget til at ændre deres websider, mener internet-konsortiet W3C.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S