Internettet er en menneskeret

En forfatningsdomstol tvinger Frankrig til at opgive 3 strikes-loven.

Det er en krænkelse af fundamentale menneskerettigheder, hvis man lukker for folks internet gennem en administrativ afgørelse.

Sådan lyder konklusionen på en skelsættende dom, som den franske Forfatningsdomstol afsagde i går.

Dommen gør Frankrigs kontroversielle 3 strikes-lov om lukning af fildeleres internetforbindelse ulovlig.

Det er ikke mere end en måned siden det franske parlament Nationalforsamlingen vedtog den omstridte 3 strikes lov - på trods af, at Europa-Parlamentet med et stort flertal kort forinden havde fastholdt amendment 138. Ifølge amendment 138, der er en tilføjelse til EUs telelovpakke, er adgangen til internettet en basal borgerrettighed på linje med ytringsfriheden. Derfor er det kun domstole, der kan fradømme folk adgangen til internettet.

Den samme konklusion kom den franske forfatningsdomstol altså frem til.

Domstolen, der er landets øverste juridiske instans, mener, at Frankrigs 3 strikes lov krænker to artikler i erklæringen om menneskerettigheder fra http://en.wikipedia.org/wiki/Declaration_of_the_Rights_of_Man_and_of_the_Citizen " target="blank">1789, nemlig afsnit 11, som omhandler ytringsfriheden, og artikel 9 om retsprincippet om, at man er uskyldig til det modsatte er bevidst.

Problemet med 3-strikes loven er ikke kun, at det administrative organ, som skal beslutte, om fildelere skal have lukket deres internetforbindelse, kun er et administrativt organ.
Systemet indebærer nemlig også, at folk ikke vil kunne forsvare sig, hvis de uretsmæssigt får fjernet deres netforbindelse.

Og som om det ikke var nok, skulle de franske internetkunder fortsætte med at betale for den internetforbindelse, som blev spærret.

Det var seks medlemmer af den socialistiske gruppe i det franske parlamentet, der bragte loven for landets forfatningsdomstol.

Den franske kulturminister Christine Albanel, der har været bannerfører for 3 strikes-princippet, har dog ikke opgivet ævret helt.

Hun siger i en erklæring, at hun nu vil ændre loven, så det i stedet for det administrative organ, Hadopi, bliver en dommer, der skal afgøre, om folk skal have lukket for nettet.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S