Internettet er en menneskeret

En forfatningsdomstol tvinger Frankrig til at opgive 3 strikes-loven.

Det er en krænkelse af fundamentale menneskerettigheder, hvis man lukker for folks internet gennem en administrativ afgørelse.

Sådan lyder konklusionen på en skelsættende dom, som den franske Forfatningsdomstol afsagde i går.

Dommen gør Frankrigs kontroversielle 3 strikes-lov om lukning af fildeleres internetforbindelse ulovlig.

Det er ikke mere end en måned siden det franske parlament Nationalforsamlingen vedtog den omstridte 3 strikes lov - på trods af, at Europa-Parlamentet med et stort flertal kort forinden havde fastholdt amendment 138. Ifølge amendment 138, der er en tilføjelse til EUs telelovpakke, er adgangen til internettet en basal borgerrettighed på linje med ytringsfriheden. Derfor er det kun domstole, der kan fradømme folk adgangen til internettet.

Den samme konklusion kom den franske forfatningsdomstol altså frem til.

Domstolen, der er landets øverste juridiske instans, mener, at Frankrigs 3 strikes lov krænker to artikler i erklæringen om menneskerettigheder fra http://en.wikipedia.org/wiki/Declaration_of_the_Rights_of_Man_and_of_the_Citizen " target="blank">1789, nemlig afsnit 11, som omhandler ytringsfriheden, og artikel 9 om retsprincippet om, at man er uskyldig til det modsatte er bevidst.

Problemet med 3-strikes loven er ikke kun, at det administrative organ, som skal beslutte, om fildelere skal have lukket deres internetforbindelse, kun er et administrativt organ.
Systemet indebærer nemlig også, at folk ikke vil kunne forsvare sig, hvis de uretsmæssigt får fjernet deres netforbindelse.

Og som om det ikke var nok, skulle de franske internetkunder fortsætte med at betale for den internetforbindelse, som blev spærret.

Det var seks medlemmer af den socialistiske gruppe i det franske parlamentet, der bragte loven for landets forfatningsdomstol.

Den franske kulturminister Christine Albanel, der har været bannerfører for 3 strikes-princippet, har dog ikke opgivet ævret helt.

Hun siger i en erklæring, at hun nu vil ændre loven, så det i stedet for det administrative organ, Hadopi, bliver en dommer, der skal afgøre, om folk skal have lukket for nettet.

Læses lige nu

    Eldorado A/S

    IT-supporter

    Sydjylland

    Metroselskabet I/S

    Customer Success Manager

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teknisk projektleder til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S