Antipiratgruppen vil alligevel ikke besvare de spørgsmål, som ComON har sendt om brevmodellen, hvor formodede fildelere får tilsendt advarselsbreve.
Antipiratgruppen vil først besvare spørgsmålene, når arbejdsgruppen under Kulturministeriet har afleveret en rapport.
Anledningen var, at rettighedshaverne med Antipiratgruppen i spidsen længe har lobbyiet for at få indført en brevmodel i Danmark. Tanken er foreløbigt, at formodede fildelere, der ulovligt henter film og musik på nettet, skal modtage to advarselsbreve, inden de eventuelt kan se frem til et fogedbesøg, beslaglæggelse af computer og efterfølgende erstatningskrav.
ComON havde en aftale med Antipiratgruppen om, at vi ville sende spørgsmål, som var inspireret og eventuelt formuleret af bidrag fra læserne. Antipiratgruppen skulle besvare spørgsmålene ud fra deres syn på, hvordan brevmodellen kunne se ud. Nu melder Antipiratgruppen, at de endnu ikke vil besvare de 20 spørgsmål, som ComON sendte for nogle uger siden.
"Vi har efter en del diskussion internt valgt ikke at besvare spørgsmålene alligevel for at respektere det udvalgsarbejde, der foregår under Kulturministeriet," forklarer Maria Fredenslund, advokat ved Johan Schlüters advokatkontor, som driver Antipiratgruppen.
"Vi vil gerne besvare spørgsmålene, men først når der ligger en rapport. Den regner vi til gengæld kommer snart, i november," forklarer Maria Fredenslund.
Hemmeligt udvalg
Medlemmerne af Kulturministeriets arbejdsgruppe - der skal komme med forslag til en eventuel brevmodel - har lovet hinanden at holde udvalgsarbejdet hemmeligt for pressen, mens det står på. De mener, at for meget offentlig debat vil ødelægge diskussionen i udvalget, og at en offentlig debat må finde sted, efter udvalget har offentliggjort et papir. Udvalget skulle have været færdig i september, men arbejdet er trukket ud.
Kunne I ikke blot vælge at besvare nogle af spørgsmålene?
"Nej, vi har valgt ikke at besvare nogle af spørgsmålene for ikke at forvirre," siger Maria Fredenslund.
De 20 spørgsmål, som Antipiratgruppen senere vil besvare, følger her. Navnene i parentes er læsere, der har stillet spørgsmålene.
1) Får I en bagatelgrænse for, hvem I sender breve til? (Jesper Lund)
2) Hvorfor tror I, at brevene mindsker ulovlig fildeling? Har I dokumentation?
3) Hvad er jeres forklaring på, at det hidtil ikke er lykkedes jer at påvirke mængden af ophavsretkrænkelser i nedadgående retning? (Ebbe)
4) Arbejdsgruppen under Kulturministeriet skulle også komme med bud på, hvordan man kan skabe grobund for nye forretningsmodeller. Hvorfor har arbejdsgruppen minimale overvejelser omkring dette punkt?
5) Hvor sikre er I på, at modtageren af brevet selv har hentet ulovligt materiale, når det er lovligt at have åbne trådløse netværk, og der er set eksempler på, at forkerte personer er blevet beskyldt for ulovlig kopiering? (Per G)
6) Hvad skal en familiefar gøre, hvis hans børn eller børnenes gæster henter materiale ulovligt? (Far til fire)
7) Hvilken form for dokumentation for krænkelser vil I give modtagerne af brevene? (Pelle Ravn, Jesper Lund)
8) Brevet skal efter planen foreslå, at kunden lukker den trådløse forbindelse. Der er intet lovkrav om, at man skal sikre sit trådløse netværk. Hvorfor opfordrer I så til det?
9) Hvordan kan danskere, der føler sig uretmæssigt forfulgt med brevet, protestere eller klage?
10) Forventer APG at øge overvågningen af internettrafikken og fildelingsnetværk, hvis der bliver mulighed for at sende breve via piratnævnet?
11) Hvad mener I, når I siger i arbejdsgruppen under Kulturministeriet, at I ”ikke vil foretage retlige skridt vedrørende de krænkelser, som resulterer i udsendelse af et informationsbrev?
12) Hvordan undgår I, at brevene bliver en del af en accelererende håndhævelsesproces eller indeholder trusler, hvis I samtidig ser det som en skærpende omstændighed under en eventuel retssag, at en husstand har modtaget to breve?
13) Mener APG, at det er teknisk muligt at overvåge fildeling via "filelocker sites" som RapidShare og binære nyhedsgrupper (Usenet), hvor folk kun downloader materiale uden at uploade det til andre? (Jesper Lund)
14) Rettighedshavere har længe forsøgt at forfølge fildelere. Har I overvejet om andre fremgangsmåder ville være bedre?
15) Hvorfor har CD’er, DVD’er og andre produkter de samme priser ved lancering? Tyder det ikke på et marked uden fri konkurrence? (HG)
16) Mange forbrugere irriteres af DRM-koder. Hvorfor ikke tilbyde flere DRM-fri løsninger, så forbrugerne frit kan bruge deres produkt, når de har købt den? (Nikolaj, HG)
17) Hvordan forholder I jer til, at Telia ikke har mulighed for at finde personen bag en IP-adresse uden at bruge oplysninger, der kun er gemt med henblik på terrorbekæmpelse og opklaring af hård kriminalitet?
18) Hvem skal betale for at sende brevene? (SK)
19) Hvis I forventer, at brevmodellen skaber et øget salg, hvorfor har I så ikke fra starten tilbudt at finansiere brevene i stedet for at forsøge at få internetudbyderne til at betale?
20) Hvis I skulle stille jer selv et spørgsmål, hvad skulle det være, og hvad er jeres svar?
