Sagsøgt fildeler får hjælp af Piratgruppen

Elitebits sagsøgt for 1,6 millioner kroner. Piratgruppen kommer til undsætning.

Artikel top billede

 Anti-piratgruppen lavede i vinter razzia mod ejeren af torrent-tjenesten Elitebits.

I kølvandet på razziaen er ejeren Jonas Læborg blevet mødt af et erstatningskrav til rettighedshaverne på 1,6 millioner kroner.

Kravet kommer, fordi der på Elitebits blev delt copyrightbeskyttede filer mellem brugerne. Men selv om det er brugerne, der begår de ophavsstridige gerninger, så vil Anti-piratgruppen have Jonas Læborg til at bøde for forseelserne. Det skyldes, at piratjægernes nye ordre er, at de skal gå efter ”de store fisk” i stedet for enkelte brugere. Altså folk der ejer de platforme, som andre anvender til at dele filer.

Jonas Læborg har modtaget donationer fra enkelte brugere, men kravet på 1,6 millioner kroner er dog mere end der står på hans konto, og derfor skal han have juridisk bistand. Den kommer fra Piratgruppen, der ellers ikke har udbetalt penge til anklagede fildelere længe.

Piratgruppen oprettede i begyndelsen af 00’erne ”Den Digitale Retshjælp”, hvor folk, der modtog trusselbreve med erstatningskrav for ophavskrænkelser, kunne søge hjælp. Men med den stigende fokus på bagmænd frem for downloaderne har der ikke været behov for retshjælp i samme stil. Men Piratgruppen har genoplivet hjælpekassen og doneret 3.000 kroner til Jonas Læborg. Hans forsikring betaler de egentlige retsudgifter, men efterlader ham med udgifterne til selvrisiko. Dem bidrager donationen til, så Piratgruppen kan sikre, at sagen bliver ført.

”Vi mener, det er yderst vigtigt, at disse sager kommer for retten, og at man ikke bare giver efter for disse urimelige erstatningskrav, derfor udbetaler vi et beløb til at dække omkostningerne i forbindelse med retssagen,” siger talsmand Troels Møller fra Piratgruppen.

Sagen varetages af advokat Per Overbeck, men der er endnu ikke fastlagt en dato, hvor de to parter mødes i retten. Advokaten og hans klient vil argumentere for, at der også blev delt lovlige filer på Elitebits, og at den ulovlige udveksling faktisk var i modstrid med sidens betingelser.

Sagen mod Elitebits er som nævnt et resultat af Antipiratgruppens nye forsøg på at undgå den dårlige omtale på grund af de mange sager, hvor pensionister og enlige mødre er blevet præsenteret for millionerstatninger. I stedet ønsker rettighedsorganisationerne at kræve erstatninger fra personer længere tilbage i fødekæden.

Det fik en anden dansker at mærke, da Antipiratgruppen for nogle måneder siden gennemførte en razzia hos en person, der som den første er mistænkt for at lægge Anders Matthesens film Sorte Kugler ud på nettet.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Data- og Forretningsspecialist til Dataplatform i PET

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job