IFPI taber et vigtigt slag til pirater

Det lykkedes ikke IFPI at få EU-Parlamentet med på stramninger rettet mod pirater.

Pladebranchens internationale interesseorganisation, IFPI, har udført omfattende lobbyarbejde i EU-parlamentet i forsøget på at straffe musik- og filmpiraterne - foreløbig uden held.

Organisationen har holdt møder med de fleste medlemmer af EU-parlamentets Kultur- og Uddannelseskomite i håbet om at påvirke den europæiske lovgivning. Ydermere har IFPI fremsendt diverse dokumenter, der beskriver organisationens forslag.

IFPI så gerne, at internetudbyderne via en form for spam-filter skal identificere musik og film, der bliver udvekslet imellem brugere på internettet. Ydermere skal udbyderne blokere adgangen til hjemmesider, der fungerer som samlingspunkt for ulovlig fildeling.

Men ved en afstemning den 22. januar valgte EU-parlamentets Kultur- og Uddannelseskomite at ignorere opfordringerne fra IFPI. Formålet med afstemningen var en vedtagelse af et rapport-udkast om blandt andet anti-pirateri, som nu skal videre igennem EU-systemet.

I komiteens rapport fremgår det, at man ikke ønsker at kriminalisere forbrugerne. Bortset fra dette statement optræder der ikke nogle iøjnefaldende stramninger på området. Komiteen har altså valgt at ignorere IFPIs forslag på nuværende tidspunkt.

»29 stemte for, 1 stemte imod,« oplyser det franske komite-medlem Guy Bono, som har været med til nedfælde udkastet.

Ifølge Christel Schaldemose, der er suppleant i kultur- og uddannelseskomiteen for Socialdemokraterne, er slagsmålet langt fra overstået.

»Rapporten er kun et udkast og skal igennem mange EU-instanser og godkendelser, før det overhovedet bliver til et lovforslag. Det kan blive løsere eller strammere - det er ikke til at sige på nuværende tidspunkt,« oplyser hun.

Selv om det kun er en foreløbig kassering af IFPIs forslag, vækker det alligevel glæde i pirat-lejren.

»Det er helt klart en sejr,« siger Sebastian Gjerding, der er talsmand for piratgruppen.org.

Hos IFPIs danske afdeling kender man ikke noget til de konkrete initiativer i EU, men man mener ikke, at det ser direkte sort ud for organisationen.

»Det er ikke mit indtryk, at vores initiativer generelt mislykkes. Vi ser en stigende tendens i de europæiske lande, hvor nationale myndigheder strammer op på dette område. Så det billede kan jeg ikke genkende,« udtaler advokat hos IFPI Danmark, Jakob Plesner.



Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect