TDCs erhvervskunder sorteres fra

Return to sender. Den besked modtager mange af TDCs erhvervskunder, når de forsøger at sende mails. De er blevet blacklistede af SORBS, som en lang række firmaer benytter til at holde spammails ude af indbakken.

TDCs erhvervskunder med en ADSL-forbindelse har svært ved at komme igennem med deres budskaber. Deres mails bliver nemlig stoppet af et spamfilter og sendes retur til afsenderen. Virksomheder, der benytter den internationale database, SORBS, til at sortere spammails fra, nægter at modtage de mails fra TDCs erhvervskunder. Det skriver Politiken.

SORBS er en database, som virksomheder som for eksempel Nordea slår til for at blokere e-mailadresser, der er kendt for eller blot i stand til at udsende spammails. Og SORBS-databasen tror altså, at e-mailadresserne fra mange af TDCs ADSL-kunder i erhvervslivet kan bruges til at udsende spam.

»Det er ikke holdbart, at bare fordi man er TDC-kunde, bliver man blacklistet med det samme,« siger fuldmægtig Jørgen Boberg Christensen fra Dispachørkontoret Jens Middelboe & Vibeke Kofoed i Studiestræde, København. Her begyndte de at undrer sig over at vigtige mails, firmaet sendte til Nordea, Codan og andre kunder, blev sendt retur. Det viste sig, at firmaet, grundet tekniske årsager, var blevet blacklistet i den internationale database SORBS.

»I øjeblikket er vi henvist til at faxe til visse kunder. Det duer ikke i en digital verden. Hvis det her ikke bliver løst, må vi finde en anden internetudbyder. Vi kan ikke leve med ikke at kunne komme i kontakt med vores kunder,« siger Jørgen Boberg Christensen.

TDC er opmærksom på problemet og er i dialog med SORBS.

»Det er meget alvorligt. Mail er blevet næsten lige så kritisk som telefonen for mange virksomheder,« siger Kim Høse Jensen, salgschef hos TDC Erhverv. TDC har, via dialog med SORBS, fået fjernet nogle tusinde adresser fra blacklistningen.

»Vi risikerer, at alle vores erhvervskunder med ADSL-forbindelser er ramt af problemet,« siger Kim Høse Jensen. TDC har omkring 90.000 erhvervskunder med faste ADSL-forbindelser. Indtil videre er det dog kun de kunder med egen postserver, der er ramt.

Den tekniske måde, som TDC har skruet sin ADSL-løsning sammen på, gør at internetforbindelsen ligner en såkaldt dynamisk ip-adresse, til trods for at der tale om en fast ip-adresse. Denne metode får SORBS til at konkludere, at TDCs løsning er ideel for folk, der vil sende spammails til millioner af mennesker.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job