Nyt online supermarked leverer dagligvarer til døren

Minimælk, citronmåner og hjortemørbrad. Udvalget spænder vidt, når Torvet.dk i juli måned slår dørene op til Danmarks eneste online supermarked med fuldt sortiment.

Minimælk, citronmåner og hjortemørbrad. Udvalget spænder vidt, når Torvet.dk i juli måned slår dørene op til Danmarks eneste online supermarked med fuldt sortiment. Landet over kan danskerne nu bestille dagligvarer hvor som helst og når som helst - og få dem bragt lige til døren. Bag initiativet står erfaren dansk e-handelspioner.

Butikstrængsel, begrænsede åbningstider, udsolgte varer, lange køer og tunge indkøbsposer gør de fleste danskeres daglige indkøb til et tidskrævende, besværligt og ofte stressende element i hverdagen. Men det bliver der nu lavet om på med lanceringen af Danmarks nye store online supermarked.

Efter to års forberedelse går Torvet.dk i juli måned online med et fuldt udbygget og rent internetbaseret supermarked, hvor alle med en pc og en internetforbindelse nemt og hurtigt kan få ordnet sine indkøb. Her kan danske forbrugere købe almindelige varer til almindelige priser - og desuden en række specialiteter.

»Vi har alt det på hylderne, som den almindelige danske forbruger har brug for i den daglige husholdning - herunder mange økologiske produkter. Desuden har vi mange spændende varer fra små niche­pro­du­center, som normalt ikke får plads i det lokale supermarked. Varerne får man én gang om ugen leveret lige til døren inden kl. 7 om morgenen - ligesom med mælke­manden i gamle dage. Nu er sortimentet bare meget større,« siger stifter og direktør hos Torvet.dk, Peter Bagge-Nielsen.

Peter Bagge-Nielsens mål er at give danske forbrugere nem mulighed for at handle dagligvarer af god kvalitet hvor som helst og når som helst, det passer dem. Det ser han et stort behov for bl.a. hos fortravlede børnefamilier og karrieresingler, seniorer, bevægelseshæmmede og personer med begrænset adgang til gode indkøbsmuligheder.

»Vores løsning gør det nemt og bekvemt at handle dagligvarer. Vi har mere end 1.500 varenumre og holder åbent 24 timer i døgnet året rundt - uanset om man sidder derhjemme, på sin arbejdsplads eller i sommerhuset. Og mens vi pukler med at bringe varerne ud, kan man så selv bruge tiden på noget mere inspirerende,« siger han.

Ud over at forbrugerne kan spare tiden på indkøb og transport, arbejder man hos Torvet.dk også på konstant at give kunderne nye muligheder for - vha. smarte funktioner på hjemmesiden - at foretage indkøb på nye, effektive måder og ud fra ens helt personlige behov.

Mulighederne er mange. Eksempelvis kan man på Torvet.dk få alle varer i en kategori sorteret efter varernes pris - eller efter deres indhold af fx energi, fedt, protein eller kulhydrat. Det giver et overblik, som er næsten umuligt at opnå i en almindelig butik. Man kan også tegne abonnement på fast levering af bestemte varer, og man kan gemme sine mest almindelige indkøbslister, så det bliver hurtigt at få ordnet sine indkøb.

Peter Bagge-Nielsen blev kendt som e-handelspioner, da han og hustruen Betina Kühn i 2001 sammen stiftede Skagenfood, der gennem de senere år har opnået stor succes som internetbaseret fiskehandel i stil med det supermarked, der nu bliver lanceret.

Årene med Skagenfood - som Betina Kühn nu står alene i spidsen for - har givet den nødvendige erfaring og etableret den kvalitetssikring, logistik og de brugervenlige digitale værktøjer, som Torvet.dk nu er baseret på. Samtidig har det givet Peter Bagge-Nielsen mod på at udfordre og skabe tiltrængt fornyelse i det, han betegner som en lidt stillestående dansk dagligvarehandel.

»Danskerne er globalt set nogle af de mest aktive internetbrugere og handler ivrigt via nettet. Så de har længe været klar til det her. Men det meste af detailhandlen har sovet i timen. Og derfor handler nyheder på området i dag mest om, hvornår endnu en tysk discountkæde åbner og hvor et lavprisvarehus i Horsens skal ligge. Men det, der er brug for, er en helt anden form for fornyelse og innovation, som virkelig flytter noget i forbrugernes liv og giver dem helt nye muligheder,« siger Peter Bagge-Nielsen.

Torvet.dk udbringer varer én gang om ugen over det meste af landet og dækker mere end 90 pct. af den danske befolkning. Leveringsomkostningerne er 49 kroner pr. ordre uanset ordrestørrelsen. Ejerkredsen bag Torvet.dk består af Peter Bagge-Nielsen og Betina Kühn samt erhvervsmanden Jørgen Philip-Sørensen.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen