Teleselskaber i krig på mobildata

Med udgangspunkt i hver deres teknologi indleder Danmarks to største mobilselskaber, TDC og Telia, nu en kamp på mobildata til erhvervslivet. Imens må Sonofon blot kigge på fra sidelinjen. Det skriver IT-avisen ComON, der udkommer torsdag.

Virksomheder og erhvervsfolk på farten bliver de store vindere i det slag om mobildata, som Danmarks to største mobilselskaber nu lægger i kakkelovnen til. Det skriver IT-avisen ComON, der udkommer torsdag.

I starten af oktober går TDC i luften med 3G-telefoni, og det helt store trækplaster bliver datakort, som kan sikrer erhvervsfolk på farten hurtig mobil adgang til internet, intranet og lignende. I samme måned lancerer Telia deres EDGE-netværk. 3G giver i bedste fald datahastigheder op til 384 kbit/s, mens EDGE giver i nærheden af 150 kbit/s.

Men hos Telia slår administrerende direktør Jesper Brøckner på at selskabet starter med at dække 90 procent af landet, mens TDC kun dækker de fire største byer, svarende til 40 procent.
»Vi vurderer at det er bedre at være landsdækkende, end at have 3G-hastigheden. Markedets efterspørgsel kan godt dækkes med EDGE, og der er ikke særlig stor forskel i brugeroplevelsen,« forsikrer Telia-direktøren.

Hos TDC er budskabet naturligvis det stik modsatte.
»Vi har valgt at satse på kvalitet frem for geografisk dækning,« siger administrerende direktør i TDC Mobil, Mads Middelboe.

Uanset hvad, så er der ingen tvivl om at de to selskaber bejler kraftigt efter erhvervslivets gunst og muligheden for endnu hurtigere adgang til data på farten, end det er tilfældet med GPRS i dag.

På sidelinjen står Danmarks tredje store mobilselskab, Sonofon, der hverken har et 3G- eller et EDGE-netværk.

»Vores vurdering er, at det egentlige danske gennembrud for 3G stadig er et stykke ude i fremtiden før mobiltelefoner og netværk er modnede. Til den tid er vi naturligvis også på plads med 3G. Vores team i Norge har allerede rullet 3G ud, og dermed har vi store erfaringer at trække på, når vi ruller ud i Danmark. Så jeg mener på ingen måde at vi er hægtet af,« siger Sonofons direktør Henrik Clausen, der dermed tilsyneladende er ret sikker på at Sonofon løber med den fjerde danske 3G-licens, når den næste år bliver udbudt i auktion.

I dag er det kun 3, TDC og Telia, der har licens til 3G-telefoni i Danmark.





Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S